Sne, sne, sne...

Oh jubel... sne...

Hvis du kender mig, ved du at sarkasmen driver af mig lige nu og nej, Mor og Klaus, ikke fysisk...

Jeg jubler sjældent over sne, de få gange det har bevirket at jeg fik fri fra skole eller arbejde, har det været okay, men da det er meget begrænset hvor ofte det har været, syntes jeg ikke det ville være fair, at bruge det som årsag til hvorfor sne skulle være helt okay...

Det giver nogle fine billeder af jul, stearinlys, julekugler, granduft og appelsiner... Men hvor tit er det lige at vi har hvid jul? Slet ikke ofte nok, til at det kan retfærdiggøre den indoktrinering der har fundet sted, med sne og jul.

MEN når alt den brok er blevet sagt, jamen så er det helt klart min skyld at sneen er kommet så tidligt i år, for jeg skulle jo nødig gå glip af den inden jeg farter afsted mod sol, varme og mavepine...

JA jeg har fået mit visa til indien. Mit pas lå forleden nede i postkassen og jublede over at være kommet sikkert frem og tilbage - faktisk går det og kalder mig en masse slemme ting, fordi jeg er så stor en kylling at jeg ikke kan lide at flyve. Det har fuldstændig glemt at det heller ikke selv var glad for at blive pakket ned og overlagt til fremmedes hænder og ideer om trygge forhold. For nu er det jo kommet sikkert hjem igen.

Jeg nænner næsten ikke at fortælle det at der er rigtig mange flere der gerne vil have det i Indien, end der er her i Danmark...

Jeg var ude og fejre det idag og købte mig en ny T-shirt. Foran står der "Call my agent" overvejer at skrive min Indiske vens nummer på, på bagsiden, bare for at drille ham  - men da jeg har brug for hans hjælp og venner i Indien, må det hellere vente.

Jeg fik lagt dræn i begge ører i onsdags, og har siden da gået og overvejet hvor meget man kan proppe derind og bruge til at klø med. Det var så slemt at jeg var oppe en gang i nat, for at finde min tandbørste og kigge meget intenst på den, inden jeg gik i seng igen, med et meget stort og lydeligt suk.
Eneste lyspunkt er at jeg meget gerne skulle kunne flyve uden at have ondt.

Fik ved samme lejlighed afprøvet de "panik" piller jeg fik af lægen - nej de virker ikke...

Jeg var stadig ret utryg, mit hjerte hamrede stadig løs og alle de symptomer de skulle fjerne, fjernede de ikke hos mig. Istedet var jeg mægtig træt da jeg så kom hjem - og havde ondt - så jeg gik i seng og sov nogle timer. Så jeg skal have fat i min læge igen, og have hende til at give mig noget andet!

Irriteret ævlen søndag aften...

Jeg hader økonomi...

Jeg egner mig slet ikke til at være fattig...

Jeg burde i virkeligheden have røven fuld af penge, så jeg aldrig var nødt til at tænke mig alt for meget om, inden jeg tog en beslutning. Okay, lige dén kan jeg godt se problemet i. For tænk på alle de unødige ting, man så ville erhverve sig. Mærkelige køkkenredskaber man aldrig fik brugt, alt for meget tøj - hvis det ellers var muligt... osv.

Men hvor er jeg dog træt af at skulle overveje hver eneste beslutning, se den i alle mulige, og umulige, vinkler inden jeg gør noget ved den.

Jeg ville gerne have lov til at være impulsiv, bare en gang imellem, uden at skulle kunne forestile mig alt det der kan gå galt inden, undervejs og efter... Men sådan er jeg desværre ikke sat sammen.
Det er sikkert en del af mit irriterende lod i livet, eller også skal jeg lære noget af det. BLAH
Uanset hvad, er det en irriterende del af mit liv, lige nu, at jeg er røv hamrende fattig. Forestiller mig her en kommunalt ansat der står med en hammer og rammer mig i røven i håb om at jeg hoster penge op...

Hver gang jeg spiller Lotto, forestiller jeg mig troligt alle de penge jeg vinder, hvad jeg kan gøre af gode ting for de penge og hvordan mit hjem skal se ud - I håb om at tiltrække noget af det. Sidst jeg havde succes med det, grinede universet højlydt af mig.
Der var 90 Millioner i puljen... jeg vandt 90 KRONER...!!!

Som det ser ud lige nu, sidder jeg og prøver at jonglere med et håbløst beløb, der skal dække mit ophold i Mumbai, Indien i ca 30 dage. Jeg skal have til ophold, transport, mad, shopping og sjov - for shopping er jo ikke sjovt, det er dødelig alvor!
Jeg vil også gerne have lov til at se lidt af området, altså lege turist og tage et smut til Goa omkring Nytår, og UDEN at blive ruineret... Alt det koster penge.
Jamen jeg troede at Indien var et billigt land?! Mmmm? Nej! Ikke Mumbai og Goa, og ikke omkring jul, nytår og min fødselsdag...

MEN, jeg giver ikke op, om ikke andet tager jeg en elefanthue og en indpakket drage med derned!

HA!

Lad være med at fortælle det til nogen, men jeg har fået sendt min visa ansøgning...

Passet var lettere hysterisk da jeg puttede det ned i kuverten og insisterede på at blive forklædt, helst som broccoli - for det er der i teorien, ikke ret mange der kan lide.
Jeg lod som ingenting og trøstede det lidt, inden jeg gik ind på posthuset og selv puttede det ned i deres fine sæk. Passet ville helst puttes helt ned i bunden, vi blev enige om et kompromis hvor det blev puttet ned langs kanten...
Så nu kommer det afsted til den Indiske ambassade og kommer forhåbentligt tilbage igen om lidt over en uge. Jeg lever i håbefuld frygt...

Åh nej / Åh jo !!!

Mine lister bliver kortere og kortere, og det kunne godt ende med at jeg rent faktisk kommer afsted.

Et eller andet sted, prøver jeg at lade som om det ikke sker, i håb om at overraske mig selv, lave et baghold, så at sige. For på den måde kan det være at jeg kan skubbe skrækken for det hele, bare lidt væk.

Ja jeg ved godt det lyder lettere tosset, men det virker nogen gange. Jeg kan næsten dele min hjerne op i to dele, den rolige analytiske del, der godt ved at jeg tager afsted og den neurotiske og kontrolfreak del, der ville gå i panik bare ved tanken.

Jeg har været ved lægen, fået "eksamenspiller" som tager symptomerne for flyskrækken men ikke selve skrækken - for hvorfor skulle jeg dog gå glip af at sidde lettere panisk i et fly i 14 timer?

Jeg skal til min ørelæge om en lille uge og have lagt dræn i begge ører. Der kunne jeg også godt bruge nogle piller, for mit højre øre er ikke så nemt at bedøve som det venstre, så det gør hulens ondt at få lagt dræn i.

Jeg var til møde med min bankdame i går, og selvom vi ikke blev enige om et beløb, så var hun villig til at låne mig nogle penge i december. Men der skal jeg så dukke op til endnu et møde i december, for at få det afklaret.

Mine feriepenge er stadig ikke kommet, de skulle i teorien komme ind på Feriekontos konto, men de kan ikke se dem endnu, så muligheden for at min gamle chef ikke har ført dem over, er ret stor. Har skrevet mange mails til ham, som han ignorerer meget fint...Skriver på nuværende tidspunkt næsten hver dag, kun lidt irriterende, tror jeg ;0)

Jeg mangler stadig at sende min visa ansøgning, men har fået samlet alt sammen til den, skal op på biblioteket og printe en rejseplan ud til dem, inden jeg kan sende det hele samlet.
Det er min plan idag, så jeg kan komme igang, selvom december travlheden nok allerede har overfaldet ambassaden...

Sig det ikke til mig... Men jeg tror, jeg kommer afsted ;0)

Overvejelser og økonomi

Er kommet så langt med mine overvejelser at jeg muligvis, måske, eventuelt tror at jeg rent faktisk kommer afsted til Indien i december?!

Nu er jeg jo ikke den mest beslutsomme af slagsen, men Indien har spøgt i min hjerne i mange år og længe været et sted som jeg meget gerne vil se.
Selvfølgelig er jeg skrækslagen! Mig, den vilde kontrolfreak?! Afsted til Indien?... HJÆLP!!!

Men altså... Min gamle chef har endelig givet en tilkendegivelse på at jeg får de feriepenge som jeg har tilgode i dette her ferieår - hvilket vil sige 5 uger! Men lad os nu se om han overhovedet får taget sig sammen til at give mig dem inden 2011! Nogle af mine venner har foreslået at jeg skal tage min familie med ind i butikken og trykke ham op af en væg - hm, vil til Indien, ikke i fængsel.
Min A-kasse er der også problemer med, selvom jeg har været ledig siden 1/9 har de stadig ikke accepteret min ledighedserklæring, og overvejer om jeg står til rådighed for arbejdsmarkedet, eller hvad. Okay?! Jeg har arbejdet som vikar i op mod 4 uger, 37 timer om ugen og alligevel fået skrevet de ansøgninger som de absolut gerne vil have. Så jeg ville sige at jeg bestemt står til rådighed og ikke længere er syg. Ja jeg var sygemeldt fra 17 marts - 31 august pga stress.

Så under alle omstændigheder bliver jeg nødt til at kontakte min bankdame og få hende til at give mig nogle penge til låns... Da jeg desværre ikke stoler på at min gamle chef får taget sig sammen til at give mig mine penge, før det næste hedder en politianmeldelse.

Har søgt på flybiletter på en masse hjemmesider og da jeg har planer om at rejse i december - januar, er priserne lige steget med 3000,- til ca 7000,- for en returbillet, fordi det så er jul og nytår... øv... Men mine planer er at fejre jul, nytår og fødselsdag i Indien. Det kunne teknisk set klares, hvis jeg fløj ned 23 dec og kom hjem 9 jan, men hvis jeg skal udfordre min store flyskræk, kan jeg ligeså godt gøre det ordentligt... For så stort et fjols er jeg, hopper i en aluminiums æske der skal holde sig i luften i 8-10 timer af gangen. Ikke spor skræmmende tanke, nej, nix, overhovedet ikke!!!

Jeg har en masse lister igang - som jeg nu gør bedst... Ting jeg skal nå inden en bestemt dato, såsom: Visa ansøgning med hvad dertil hører: nyligt pasbillede, gebyr på en check, rejseplan, svarkuvert, en dato for hvornår jeg tager afsted og hvornår jeg forlader landet igen.
I min verden kan jeg ikke give dem en præcis dato eller fortælle fra hvilket land jeg rejser fra, for jeg bestiller ingen rejse, før jeg står med mit visa i hånden! Men det skal afsted i morgen, så jeg hurtigst muligt kan få alt det andet af vejen.
Skal finde et hotel hjemmefra hvor jeg gerne vil bo de første par dage - medmindre de giver et virkelig godt tilbud. Det har en Indisk kammerat lovet at hjælpe mig med. Men da jeg i virkeligheden ikke stoler på nogen, tjekker jeg det da hjemmefra selv også.
Penge til at leve for! Ret vigtigt.
Alle mine papirer skannet ind og lagt ind i på en af mine "postkasser", så jeg kan hente dem i tilfælde af tyveri.
Skal have lagt dræn ind i begge ører, så jeg ikke skriger hele vejen - kunne godt få andre til at ville se om jeg kan flyve uden maskine...
Have fat i noget beroligende fra min almindelige læge, altid en spændende udfordring.
Og alt hvad jeg skal have med hjemmefra, pakkelister, huskelister, sproglister, osv osv osv.
Ja jeg ved det godt, jeg er en konrol freak. Men det har jeg jo heller aldrig benægtet ;0)