Fanget i ingenmandsland...

Meget spaendende at vaere fanget i ingenmandsland.

Her ment at mine to venner Naman og Niyati har haft et skaenderi hvor jeg stod midt i mellem og overvejede hvad jeg lige skulle goere af mig selv. En ikke saerlig fed situation at vaere i.

Efter en rigtig sjov tur paa motorcykel gennem gaderne i Mumbai sammen med Mangral, hvor han snoede sig gennem trafikken som en rigtig proff og en overgang koerte over i den modsatte koerebane for at kunne overhale. Satte han mig af hjemme ved mit hotel og jeg kunne gaa op til Niyati og Naman der vist kun lige var faerdige med deres foerste skaenderi.
De sad begge to surmulende paa hver deres seng og den ene var lige saa god som den anden til at ignorere hinanden.

Vi endte med at tage ud og drikke - dette er aabenbart noget man helst goer mens foraeldrene stadig tror at man opfoerer sig paent. Vi tog altsaa ind et sted og fik et par drinks. Jeg fik et par oel og de andre fik tequila og vodka. Den mandelige del blev meget fuld, saa fuld at han maatte hjaelpes hjem til mig for at sove lidt inden han skulle hjem til sine foraeldre og sin bedstemor.
Mens han sov snakkede vi andre to, og hun kunne fortaelle mig at hun allerede ved at hendes aegteskab bliver arrangeret, at hun ikke faar ret meget at skulle have sagt i noget som helst af det og bestemt ikke faar lov til at vaelge ham. Hun naevnte muligvis ogsaa at hun i virkeligheden hellere ville vaere venner og selvfoelgelig skulle det vaere der, at han vaagnede op til daad. Jo han havde hoert det hele og proevede at smide hende ud fra mit vaerelse - hvilket jeg ikke tillod, det ER trods alt mit vaerelse, selvom de laegger beslag paa det naar de er der.

Saa han endte med at gaa og ville ikke love noget om hvorvidt jeg ser ham i morgen. Saa det bliver spaendende om jeg skal fejre nytaarsaften alene trods alt. Hvis det bliver aktuelt, gaar jeg ned i restauranten nedenunder og fejrer den. Og haaber paa at alle de unge mennesker fra Finland - der ankom idag - stadig er der...

Uanset hvad, jeg kan meget nemt maerke at jeg er en del aeldre end dem. Baade i alder og modenhed...

Kerela skulle ligge to dages togrejse fra Mumbai og i teorien skal vi afsted efter d.10 januar, naar Naman er faerdig med sin januar eksamen. Men jeg har laert ikke at stole paa ret meget som han siger og foerst forvente hans ankomst, naar han rent faktisk staar i doeren. Saa lad os nu se om vi kommer afsted. HVIS vi goer, skal vi rejse med en anden der hedder Adit, han ejer en reataurant.

Hvorfor han skal med, ved jeg ikke, maaske for at beskytte Namans rygte? Hvilket ikke kan passe, eftersom der ikke er nogle af de voksne der ved jeg eksisterer.

Niyati har talt om at hvis vi kan lade som om at jeg er venner med en af hendes veninder, saa vil hun rigtig gerne invitere mig hjem til sig og moede hendes foraeldre og lillebror. Det kunne vaere ret spaendende, saa jeg kan se andet end den unge del af den indiske befolkning.

Saa fandt jeg endelig en computer

HEJ!!!

Ja den er god nok, jeg er stadig i live...

Saa jeg ankom kl 2 om natten da det fly jeg til sidst fandt endelig ankom, det skiftede fint mellem at vaere forsinket og foran, saa da jeg endelig ankom var jeg bare glad for at det var overstaaet. Ja, altsaa flyturen...

Det tog sin tid at komme igennem paskontrollen da alle aabenbart skulle se mit pas og grine af billedet - gaar jeg ud fra, jeg forstod aldrig hvad det var de grinede af...

Min kuffert var i den heldige tilstand at den var allersidst i bunken og derfor var naesten en time om at komme ud paa transportbaandet.

Tolden var nem, de ville slet ikke se noget, jeg blev bare vinket igennem og lavede kun et ret vigtigt stop ved en Kontomat for at haeve lidt penge - og for at tjekke om mit visa nu ogsaa virkede som lovet. Det gjorde det...

Fandt Naman paa det kaempe smil han viste mig i den enorme koe af mennesker der stod og ventede. Saa jeg fik desvaere IKKE mit store skilt som lovet. Havde ellers haabet paa et stort flot skilt med masser af glimmer og flag, men naeh nej :0)

Blev proppet ind i en fin bil af en lille bitte mand, der ogsaa insisterede paa at slaebe min kuffert paa 18 kg. Jeg taenker at det kun var knap at han vejede mere...
Min foerste reaktion var at raekke ud efter sikkerhedsselen, hvilket fik Naman til at grine hysterisk, da jeg forgaeves ledte efter den del den gaar ind i... De bruger aabenbart ikke sikkerhedsseler i Indien.

Chauffoeren koerte som doed og helvede, men fik os frem i et stykke, Naman fik mig tjekket ind og vi fandt mit vaerelse, ikke fantastisk, men heller ikke helt saa slemt som jeg havde frygtet. Det tog mig dog 2 dage med koldt brusebad foer jeg fandt ud af det varme vand.

Naman sendte bud efter noget mad gennem room service og jeg fik mit foerste Indiske maaltid. Ja! Det var staerkt, og jeg kunne bestemt ikke spise op. Nu var klokken altsaa ogsaa 4 om natten - eller morgenen. Saa det var nok heller ikke maerkeligt. Efter at Naman gik hjem gik jeg i seng og maatte op igen for at taende lyset - det er laenge siden at jeg har vaeret bange for moerke, saa det overraskede mig lidt, indtil jeg kom frem til at det sikkert var paa grund af alle de fremmede lyde. Jeg sover nu med lys, oerepropper, og flybind for oejnene om natten - og lyset taendt.

De foerste par dage var jeg ikke meget for at gaa udenfor alene men er muligvis kommet efter det, siden jeg fandt denne internet cafe, og ellers har jeg vaeret udenfor med Naman, Niyati, Mangral, Zoya og en anden jeg ikke har fanget navnet paa endnu... - de siger det saa helvedes hurtigt at jeg ikke naar at opfatte det, og griner saa hoejt naar jeg beder om at faa det stavet ogsaa - tror ikke de ved, at jeg mener det serioest.

Jeg har vaeret paa min foerste shoppetur sammen med Niyati, Ja vi havde ogsaa drengene med, men de gik i et meget typisk lidende tempo udenfor butikkerne og spurgte hver gang om vi NU var faerdige? Saa jeg har kun faaet koebt 3 tunikaer, et toerklaede og et par klip klappere. Niyati var uvurderlig med at faa priserne ned og fik mig forklaret de priser jeg max skal betale for ting. Har endnu ikke koebt noget selv, altsaa uden assistance. Men er ret glad for de tre tunikaer og haaber paa mange flere snart.

Har faaet lovning paa en stof shoppe tur, en sightseing tur, og en tur til Namans fars assosiates der saelger brugskunst som Namans far importerer og eksporterer. Meget spaendt paa den del.

Der er en del rygter om terror handlinger der muligvis sker i Mumbai her til Nytaaret, saa vi holder os vaek fra alle de kendte steder med mange mennesker. Politiet har endda sendt en fantom tegning ud med en af de fire formodede fjolser. Men hvad, hvis der sker noget, kan jeg alligevel ikke goere hverken fra eller til.

Saa jeg vil oeve mig i at blive modigere for hver dag og proeve at komme ud alene ogsaa. Det har jeg jo aldrig vaeret god til, men her er det endnu vaerre, fordi alle gloer saadan. Til gengaeld er det saadan at jeg kun har meodt 3 tiggere og hver gang i selskab med nogen der kunne sende dem vaek!

Har proevet at koere i auto rickshaws, paa motorcykel og bil. Mangler at proeve deres tog. Men Naman har lovet mig en sightseing tur der gaar laengere vaek end ned til vandet, men han skal lige finde paa en undskyldning overfor sine foraeldre som INTET ved om mig - for taenk hvis de troede noget andet?! I det hele taget faar jeg et ret interessant indblik i hvordan den Indiske ungdom opfoerer sig omkring deres foraeldre og i virkeligheden. MEGET interessant.

Haaber alle har det godt, og vil bare lige pointere at jeg savner nogen at rejse med, saa hvis I hoerer om nogen, saa send mig en mail. Og ellers kom selv!

Her er dejlig varmt, for en gang skyld fryser jeg ikke - fantastisk!
Selvom inderne fryser... Der er omkring 30 graders varme om dagen og 17 grader om natten - men da har solen varmet husene op og saa er der jo slet ikke koldt.
Har dog vanen tro haft mine uldsokker paa om natten - JA jeg har sokker med ;0) Og det er jeg ret glad for...

Need a life...

Ja! Jeg ved det, men altså, der er ikke meget andet at lave, når jeg er bonkers oven i knolden og venter på at jeg kan gå ned og spise mad og så skrubbe op igen.

Jeg skal have pakket om, eller rettere, smidt alt i kufferten igen, efter jeg ledte efter en langærmet trøje - som jeg godt vidste jeg ikke havde med.

Men altså, planen er at spise, pakke, finde tøj til i morgen, pakke kabinetasken og skrubbe i seng. Jeg står op omkring kl 6.30 i morgen og tager nok afsted mod lufthavnen omkring kl 7.30 Jeg skal IKKE risikere at komme forsent fordi der er 21 minus grader og derfor kaos på vejene.

Okay okay, jeg ved godt at jeg er lidt vel god til det med at tage afsted meget før, men tænk hvis det er lige så vildt i lufthavnen igen i morgen.

Jeg tjekker ret ofte at jeg har de små lapper papir, der skal gøre det ud for mine billetter, og håber lettere desperat at Frankfurt slipper for sneballaden imorgen. Det bliver også spændende om jeg skal lave en ny billet når jeg kommer til Frankfurt. Damen i billetlugen, blev ved med at sige at den første side, var til Frankfurt og næste side var til Mumbai. Og at jeg skulle huske at gemme dem. Øh, ja?!

Så et fint indslag fra Heathrow her kl 18 hvor man kunne se folk ligge på gulvene og sove - hvor utrygt må det lige være? og jeg har brokket mig over at jeg bor på hotel, ikke selv skal betale og heller ikke dele mit værelse med nogen?! Smukt...

Måske HAR jeg haft en skytsengel til at holde øje med mig, siden jeg ikke kom derover. Men syntes godt at han kunne trække i lidt tråde og hjælpe mig resten af vejen. Og meget gerne inden jul og uden turbulens

Fik mig en lur på omkring to timer, vågnede op med et sæt, og den tanke at jeg var kommet forsent til noget. Nej ikke flyet, men noget andet. Men tanken var nok til at jeg ikke kunne sove mere. De to timer var også nok til at jeg føler mig lidt mere klar i hovedet.

Prøvede badekaret, dejligt med et varmt, langt bad. Men deres shampoo, balsam og lotion er elendigt.. Det gør mit hår statisk og det selvom jeg til sidst brugte noget af deres lotion til at komme i håret - i mangel på voks og mit eget fantastiske balsam.
Jeg tror det er universielt, har endnu ikke været på et hotel hvor det rent faktisk var noget værd...  Men så er det jo godt at her stadigvæk er en seng, dyne og puder.

22. etage

Tog ud i lufthavnen tidligt idag, ville være sikker på at få mine billetter lavet til Frankfurt imorgen og så ville jeg ikke selv betale for min overnatning.

Stod på min ret og fik et nyt hotel. Irriterende nok, kunne jeg ikke blive på det samme, men fik et andet. Stadig Radisson, men denne gang scandinavia.

Jeg tror at jeg er blevet opgraderet, badekaret er næsten menneskestørrelse denne gang, istedet for et glorificeret vaskebassin.

Min plan er at jeg vil tage et bad og så tage en lur, inden jeg raider deres aftensmads restaurent og så skrubber i seng igen. Er vildt træt efterhånden. Jeg sover ikke godt, når jeg stresser, og det er stressende for mig, IKKE at vide hvad morgendagen bringer og vil bare gerne have flyturen overstået.

Det bedste på dagen, var faktisk taxaturen fra lufthavnen, til det første hotel og videre til hotel nr 2. Chaufføren flirtede vildt, og det fik mig i bedre humør.

"Mens vi venter på Godot..."

Ja jeg er så stadig i København...

Blev ringet op af SAS, omkring kl 20... De kunne fortælle at jeg var blevet slettet fra Emiraternes flyselskabet, så nu måtte de booke mig om igen.

DENNE gang, skal jeg så flyve på Onsdag, til Frankfurt... Og derfra til Mumbai. Hvis jeg nu er meget heldig, så kommer jeg afsted. Han sagde at der havde været to pladser tilbage. Så jeg krydser alt hvad krydses kan og håber DE ikke også smider mig af...

Som landet ligger lige nu, tror jeg ikke ret meget på dem... Så jeg har lige ringet til min rejseforsikring der har lovet at ringe tilbage. Om de gør det, og så med positive resultater? Meget spændende.

SAS var ved at fortælle mig, at jeg, tirsdag - onsdag, selv skal betale for hotellet og så får jeg pengene refunderet efter rejsen. På et hotel hvor man betaler 995 kr pr nat for et hotel, har jeg sgu ikke råd til at bo. Ikke hvis jeg også vil kunne bo på hotel i Indien.

Hvis min rejseforsikring ikke vil hjælpe, så tager jeg ud i Kastrup lufthavn imorgen og stiller mig op i en kø, for jeg vil ikke selv skulle lægge ud her. Og der burde også være noget økonomisk kompensation et sted. Om det er fra min rejseforsikring eller fra SAS? Godt spørgsmål.

Men jeg har altså ikke pakket til at være i Danmark. Jeg har een langærmet trøje med og en del T-shirts... Ikke nok i dette her vejr.

Mine øjne begynder så småt at hænge nede på kinderne, og få en ret fin lyserød farve... Jeg tror ikke det helt er meningen, men det kan jo være at det er det nye adelsmærke for lufthavns rejsende der sidder fast i vintervejret?!

Nu kender jeg KBH lufthavn rigtig, rigtig godt!

Fra Søndag d.19 Decemberv 2010

Var kommet til Vejle med toget, da jeg fik den fantastiske sms fra SAS om at lufthavnen i Heathrow var blevet lukket pga sne. Ja det viste sig senere at det faktisk er så meget at de ikke kunne sige hvornår den ville blive lukket op igen.

Tog alligevel over til Kastrup lufthavn og stillede mig troligt op i den kø, der muligvis ville give svar på noget...

Køen var på mindst 50 meter og efter 2,5 time var jeg endelig fremme ved en dame der kunne fortælle mig at hun skam godt kunne booke mig en billet til Heathrow, men der var ikke nødvendigvis fly videre ud, og lige præcis dét flyselskab, kunne hun ikke gøre noget ved. Så hun foreslog at jeg kontaktede mit rejseselskab...

Ja de holder så fri om søndagen, jeg kan tidligst kontakte dem i morgen kl 10!

Eller også prøve at komme igennem til selve selskabet.

Fik et par numre fra min panik kontakt Dorthe. Det første – i England – virkede ikke. Så der var ingen vej udenom, jeg måtte ringe til Mumbai. Efter en ventetid på 23 min, og 5 minutters frustrerende samtale, hvor ingen af os forstod den anden og det eneste jeg rent faktisk forstod, var datoen d.26 december?!

Da var jeg tude færdig og hundesulten...

Pga mine dejlige nerver, havde jeg ikke kunne spise hele dagen, andet end et par babybites omkring kl 11 og på daværende tidspunkt var klokken 16.30...

Tog en mad pause og gik så over i Informationen for at snakke med dem om hvad jeg nu skulle gøre.

Fik fat i en sød mand der hed Sammy, han syntes jeg skulle tage imod billetten og tage til Heathrow i morgen og så tale direkte med flyselskabet.

Med fornyet mod på det, gik jeg over og stillede mig i køen igen, denne gang var den ikke helt så lang, og jeg kom til efter en halv times tid.

Fik en rigtig sød pige der tog sig tid til at tale med mig, selvom der efterhånden var rigtig mange sure kunder i køen – og ja generelt hele lufthavnen. Hun var dygtig, selvom hun ikke havde meget at arbejde med. Hun løb også ind i problemet med at hun ikke kunne komme i kontakt med mit andet flyselskab, men omgik det, ved at sende mig til Dubai med et andet og videre derfra til Mumbai. Jeg kommer til at vente i 2 dage, inden jeg kommer af sted. Men JEG KOMMER AFSTED. Og det er jo efterhånden det vigtigste – selvom jeg kommer til at miste et par dage. Godt jeg har lidt at give af...

Efter 6 timers ventetid, fik jeg et hotelværelse på SAS's regning – går jeg ud fra... og skal så bo her til på tirsdag. Jeg får morgenmad, aftensmad og værelset på deres regning. Men frokosten skal jeg selv stå for. Så jeg har raidet deres aftensmads buffet og taget lidt frugt med op til hvis jeg bliver sulten.

Jeg er ikke i tvivl om at jeg er en af de heldige!

Jeg stod i kø med en sød amerikansk pige ved navn Caroline. Hun var taget et smut op til DK fra Madrid, hvor hun har studeret i et semester. Hun skulle hjem til Madrid i dag og videre hjem til Idaho via Chicago i morgen. Hun SKULLE forbi Madrid, fordi hun havde efterladt to store kufferter der, og nu rejste med en rygsæk kun.

Hun startede med at få en billet til Frankfurt og en videre forbindelse til Madrid og var glad og fro.

Jeg mødte hende nogle timer senere da jeg stod i samme kø, en gang til, dette fly var også blevet aflyst pga sne og nu skulle hun så finde en ny måde at komme hjem på.

SAS ville kun give hende en billet fra KBH til Chicago, ikke turen omkring Madrid. Så nu kunne hun ikke få sine kufferter med og stod i en skrækkelig pine.

Da jeg blev nødt til at efterlade hende, for at komme over til den næste kø. Sad hun og snakkede med sin mor over Skype og stor tudede. Jeg stak hende en kleenex og et kram inden jeg sagde farvel og håber at hun vil få det hele til at gå op i en helhed.

Mens vi havde stået i kø sammen, fortalte hun at indenfor i afgangshallen stod de også i kø. De havde fået numre, og en dame viste hende det nummer hun havde fået kl 9 og fortalte at hun stadig ikke var kommet til kl 17. Jeg er meget glad for at jeg trods alt ikke var kommet igennem til der...

Har prøvet at komme på det gratis netværk, de lovede nede i hotelreceptionen, men Eeeveee er en stædig lille dame og vil ikke samarbejde, så denne her bliver lagt op en senere dag...

Nu vil jeg prøve deres mikro badekar og få noget af stiv heden ud af kroppen, inden jeg kravler i seng og håber på en god morgenmad i morgen...

Ja, der er stadig liv i mig – selvom jeg er irriteret over at jeg mister min personlige dvd skærm som man får på flyet hos Jet Airways. 

Godmorgen det er nu mandag, klokken er 9.30 og jeg venter på at kunne ringe til GoLeif, og høre hvad DE har i sinde at gøre ved min mistede afgang. Er ikke sikker på at jeg har ret til ret meget, når jeg nu ikke bestilte afbestillings tillægget. Men på den anden side bestilte jeg et service tillæg, og har mistet min gode benplads, egen dvd skærm, mad og drikkevarer ombord på flyet. Det er trods alt også noget...

Jeg har fundet en computer nede i receptionen og har tænkt mig at uploade i dag – noget skal jeg jo lave...

Efter at have ventet i en time i telefonen kom jeg igennem til GoLeif, som selvfølgelig ikke kunne hjælpe en disse... Det skulle jeg selv tage op med flyselskaberne. Godt at jeg blev enig med mig selv om at jeg ville tage over til lufthavnen under alle omstændigheder.

Men altså skal flyve med SAS til Dubai og Emiraterne til Mumbai på Tirsdag. Og i mellemtiden vil jeg tage nogle gode lure, for jeg er vildt træt ovenpå alt den stress igår.

Så er det i morgen at jeg vist nok flyver ;0)

Ja ja, ved det godt... JEG FLYVER I MORGEN!

Kan vist ikke skjule det for mig selv længere. Det var ret oplagt da jeg tog hjem for at låne en større kuffert fra min mor...

Jeg er i fuld gang med at pakke og og fylder meget mere end jeg lige havde regnet med, i betragtning af at jeg næsten ikke har noget tøj med.

Jeg har pakket to tasker til flyveturen, en "kabine" taske og en lille sort sag som jeg kan have sammen med mig og have de vigtigste ting og papirer i. Med vigtigste ting er bestemt inkluderet min mega bog som jeg fik af mine chefer fra Rabinovich: "Shantaram" der foregår i Mumbai - dengang den hed Bombay... Den er på 853 sider skulle nok kunne holde et par dage. Man ved aldrig hvornår man bliver overfaldet af "Delhi Belly" og alligevel ikke kan noget. Derudover har jeg to af de små flyposer med, hvor jeg har samlet det jeg skal bruge af ørepropper, flyskræk piller, rensecreme, mascara osv... Det flydende i en pose, klar til at tage op og lægge frem, og det andet i den anden. Ja, jeg er meget organiseret... eneste måde at overleve flyveturen på, for mig... I tilfælde af at du ikke har læst det, så kan jeg ikke lide at flyve...

Men ellers er jeg ved at være klar, spændende om jeg bliver mødt i lufthavnen, om hotellet lever op til mine forventninger, om jeg bliver totalt chokeret over larmen, lugten osv. Eller om jeg bare oplever og suger til mig. Jeg håber jo bestemt på det sidste... Og har planer om at arbejde efter det...

Nå, selvom det ville være ret praktisk, så pakker kufferten ikke sig selv. Og jeg SKAL jo lige ud og veje den også, bare så jeg ved om den vejer et ton eller ej.

Får desværre ikke kameraet med alligevel, da opladeren aldrig nåede ud til mig i Åbyhøj... Hvis vi er heldige, så finder jeg et billigt kamera i Mumbai som kan bruges istedet...

9 dage endnu...

Så der er 9 dage til at jeg rejser. utroligt at det virkelig ender med at jeg kommer afsted, og at jeg endnu ikke er gået mere i panik. 
Jeg drømmer meget om aliens i tiden og har meget urolige drømme - ikke spor mærkeligt når man tænker på at jeg jo for hulen snart tager afsted i over en måned.

Satte mig og lavede en plan over hvad jeg skulle nå inden da og den er skrækkelig lang.
Det vigtigste for mig er at nå at komme forbi Far og Mor inden jeg smutter. Og så er der jo alle de småting som jeg endnu ikke har fået nået.

Jeg har ryddet op idag - igen idag... Får nemlig Dorthe og Martin herind fra på Søndag, hvor de skal være ude af deres lejlighed. Så de skal bo hos mig til Februar hvor de kan komme i deres nye lejlighed, forhåbentlig langt væk fra skyderier, overfald og tyveri...

Jeg endte med at smide så meget ud, at jeg har fået mig en ledig reol. Den kan jo så passende blive brugt til Dorthe og Martins ting. Hvis de altså når at flytte ud af deres kasser og ind i rummet, inden de flytter ud igen.
Men jeg er godt tilfreds med at de kommer til at bo her, for så er der nogen i lejligheden mens jeg er væk, og nogen til at tjekke min post - hvis jeg da får nogen ;0)

9 dage til... hjælp...

Så er jeg lidt fattigere... okay meget...

Jeg har endelig fået købt min billet. Den endte med at koste mig 7500,- Det er så 1000,- mere end da jeg sidst tjekkede. Overvejer at sende regningen på de ekstra penge til min gamle chef, for han har stadig ikke givet mig mine feriepenge... Dumme dumme ham!

Men altså, nu er der ikke nogen mulighed for at bakke ud! Ikke medmindre jeg gerne vil miste pengene. Så under alle omstændigheder skal jeg vist afsted. Ja der er faktisk mindre end 14 dage til... GISP

Jeg har sendt oplysningerne videre til min kammerat Naman, der meget gerne skulle finde mig et hotel værelse eller lejlighed. Meget spændende om han gør det, eller om jeg må får brug for de oplysninger jeg selv har fundet frem? Han talte om at booke et værelse i morgen, så det bliver spændende om han kan gøre det til den pris vi er enige om, eller om jeg må ud og lede efter noget andet efter et par dage...

Anyway, skal forbi min læge på Onsdag og overtale hende/ham til at give mig noget medicin der rent faktisk virker, til turen... Selv om jeg har valgt den tur der tager kortest tid - hvilket er 12 timer og 40 min... Så det tager bestemt lang tid nok...

Min seng er idag blevet brugt på at samle hvad jeg har tænkt mig at tage med. Det er sørgelig lidt tøj jeg har der er til at have på når det er varmt. Jeg er jo vant til at pakke mig ind i mange lag, selv om sommeren.
Men Naman siger at det faktisk er koldt i Mumbai lige nu, så koldt at han har et tæppe over sig om natten og ikke kun et lagen... - er det koldt?!
Men altså jeg tror jeg har mere makeup, shampoo osv med, end jeg har tøj... Men det er vel kun en god ting, for så er der mere plads til indkøb fnis!

Sne, sne, sne...

Oh jubel... sne...

Hvis du kender mig, ved du at sarkasmen driver af mig lige nu og nej, Mor og Klaus, ikke fysisk...

Jeg jubler sjældent over sne, de få gange det har bevirket at jeg fik fri fra skole eller arbejde, har det været okay, men da det er meget begrænset hvor ofte det har været, syntes jeg ikke det ville være fair, at bruge det som årsag til hvorfor sne skulle være helt okay...

Det giver nogle fine billeder af jul, stearinlys, julekugler, granduft og appelsiner... Men hvor tit er det lige at vi har hvid jul? Slet ikke ofte nok, til at det kan retfærdiggøre den indoktrinering der har fundet sted, med sne og jul.

MEN når alt den brok er blevet sagt, jamen så er det helt klart min skyld at sneen er kommet så tidligt i år, for jeg skulle jo nødig gå glip af den inden jeg farter afsted mod sol, varme og mavepine...

JA jeg har fået mit visa til indien. Mit pas lå forleden nede i postkassen og jublede over at være kommet sikkert frem og tilbage - faktisk går det og kalder mig en masse slemme ting, fordi jeg er så stor en kylling at jeg ikke kan lide at flyve. Det har fuldstændig glemt at det heller ikke selv var glad for at blive pakket ned og overlagt til fremmedes hænder og ideer om trygge forhold. For nu er det jo kommet sikkert hjem igen.

Jeg nænner næsten ikke at fortælle det at der er rigtig mange flere der gerne vil have det i Indien, end der er her i Danmark...

Jeg var ude og fejre det idag og købte mig en ny T-shirt. Foran står der "Call my agent" overvejer at skrive min Indiske vens nummer på, på bagsiden, bare for at drille ham  - men da jeg har brug for hans hjælp og venner i Indien, må det hellere vente.

Jeg fik lagt dræn i begge ører i onsdags, og har siden da gået og overvejet hvor meget man kan proppe derind og bruge til at klø med. Det var så slemt at jeg var oppe en gang i nat, for at finde min tandbørste og kigge meget intenst på den, inden jeg gik i seng igen, med et meget stort og lydeligt suk.
Eneste lyspunkt er at jeg meget gerne skulle kunne flyve uden at have ondt.

Fik ved samme lejlighed afprøvet de "panik" piller jeg fik af lægen - nej de virker ikke...

Jeg var stadig ret utryg, mit hjerte hamrede stadig løs og alle de symptomer de skulle fjerne, fjernede de ikke hos mig. Istedet var jeg mægtig træt da jeg så kom hjem - og havde ondt - så jeg gik i seng og sov nogle timer. Så jeg skal have fat i min læge igen, og have hende til at give mig noget andet!

Irriteret ævlen søndag aften...

Jeg hader økonomi...

Jeg egner mig slet ikke til at være fattig...

Jeg burde i virkeligheden have røven fuld af penge, så jeg aldrig var nødt til at tænke mig alt for meget om, inden jeg tog en beslutning. Okay, lige dén kan jeg godt se problemet i. For tænk på alle de unødige ting, man så ville erhverve sig. Mærkelige køkkenredskaber man aldrig fik brugt, alt for meget tøj - hvis det ellers var muligt... osv.

Men hvor er jeg dog træt af at skulle overveje hver eneste beslutning, se den i alle mulige, og umulige, vinkler inden jeg gør noget ved den.

Jeg ville gerne have lov til at være impulsiv, bare en gang imellem, uden at skulle kunne forestile mig alt det der kan gå galt inden, undervejs og efter... Men sådan er jeg desværre ikke sat sammen.
Det er sikkert en del af mit irriterende lod i livet, eller også skal jeg lære noget af det. BLAH
Uanset hvad, er det en irriterende del af mit liv, lige nu, at jeg er røv hamrende fattig. Forestiller mig her en kommunalt ansat der står med en hammer og rammer mig i røven i håb om at jeg hoster penge op...

Hver gang jeg spiller Lotto, forestiller jeg mig troligt alle de penge jeg vinder, hvad jeg kan gøre af gode ting for de penge og hvordan mit hjem skal se ud - I håb om at tiltrække noget af det. Sidst jeg havde succes med det, grinede universet højlydt af mig.
Der var 90 Millioner i puljen... jeg vandt 90 KRONER...!!!

Som det ser ud lige nu, sidder jeg og prøver at jonglere med et håbløst beløb, der skal dække mit ophold i Mumbai, Indien i ca 30 dage. Jeg skal have til ophold, transport, mad, shopping og sjov - for shopping er jo ikke sjovt, det er dødelig alvor!
Jeg vil også gerne have lov til at se lidt af området, altså lege turist og tage et smut til Goa omkring Nytår, og UDEN at blive ruineret... Alt det koster penge.
Jamen jeg troede at Indien var et billigt land?! Mmmm? Nej! Ikke Mumbai og Goa, og ikke omkring jul, nytår og min fødselsdag...

MEN, jeg giver ikke op, om ikke andet tager jeg en elefanthue og en indpakket drage med derned!

HA!

Lad være med at fortælle det til nogen, men jeg har fået sendt min visa ansøgning...

Passet var lettere hysterisk da jeg puttede det ned i kuverten og insisterede på at blive forklædt, helst som broccoli - for det er der i teorien, ikke ret mange der kan lide.
Jeg lod som ingenting og trøstede det lidt, inden jeg gik ind på posthuset og selv puttede det ned i deres fine sæk. Passet ville helst puttes helt ned i bunden, vi blev enige om et kompromis hvor det blev puttet ned langs kanten...
Så nu kommer det afsted til den Indiske ambassade og kommer forhåbentligt tilbage igen om lidt over en uge. Jeg lever i håbefuld frygt...

Åh nej / Åh jo !!!

Mine lister bliver kortere og kortere, og det kunne godt ende med at jeg rent faktisk kommer afsted.

Et eller andet sted, prøver jeg at lade som om det ikke sker, i håb om at overraske mig selv, lave et baghold, så at sige. For på den måde kan det være at jeg kan skubbe skrækken for det hele, bare lidt væk.

Ja jeg ved godt det lyder lettere tosset, men det virker nogen gange. Jeg kan næsten dele min hjerne op i to dele, den rolige analytiske del, der godt ved at jeg tager afsted og den neurotiske og kontrolfreak del, der ville gå i panik bare ved tanken.

Jeg har været ved lægen, fået "eksamenspiller" som tager symptomerne for flyskrækken men ikke selve skrækken - for hvorfor skulle jeg dog gå glip af at sidde lettere panisk i et fly i 14 timer?

Jeg skal til min ørelæge om en lille uge og have lagt dræn i begge ører. Der kunne jeg også godt bruge nogle piller, for mit højre øre er ikke så nemt at bedøve som det venstre, så det gør hulens ondt at få lagt dræn i.

Jeg var til møde med min bankdame i går, og selvom vi ikke blev enige om et beløb, så var hun villig til at låne mig nogle penge i december. Men der skal jeg så dukke op til endnu et møde i december, for at få det afklaret.

Mine feriepenge er stadig ikke kommet, de skulle i teorien komme ind på Feriekontos konto, men de kan ikke se dem endnu, så muligheden for at min gamle chef ikke har ført dem over, er ret stor. Har skrevet mange mails til ham, som han ignorerer meget fint...Skriver på nuværende tidspunkt næsten hver dag, kun lidt irriterende, tror jeg ;0)

Jeg mangler stadig at sende min visa ansøgning, men har fået samlet alt sammen til den, skal op på biblioteket og printe en rejseplan ud til dem, inden jeg kan sende det hele samlet.
Det er min plan idag, så jeg kan komme igang, selvom december travlheden nok allerede har overfaldet ambassaden...

Sig det ikke til mig... Men jeg tror, jeg kommer afsted ;0)

Overvejelser og økonomi

Er kommet så langt med mine overvejelser at jeg muligvis, måske, eventuelt tror at jeg rent faktisk kommer afsted til Indien i december?!

Nu er jeg jo ikke den mest beslutsomme af slagsen, men Indien har spøgt i min hjerne i mange år og længe været et sted som jeg meget gerne vil se.
Selvfølgelig er jeg skrækslagen! Mig, den vilde kontrolfreak?! Afsted til Indien?... HJÆLP!!!

Men altså... Min gamle chef har endelig givet en tilkendegivelse på at jeg får de feriepenge som jeg har tilgode i dette her ferieår - hvilket vil sige 5 uger! Men lad os nu se om han overhovedet får taget sig sammen til at give mig dem inden 2011! Nogle af mine venner har foreslået at jeg skal tage min familie med ind i butikken og trykke ham op af en væg - hm, vil til Indien, ikke i fængsel.
Min A-kasse er der også problemer med, selvom jeg har været ledig siden 1/9 har de stadig ikke accepteret min ledighedserklæring, og overvejer om jeg står til rådighed for arbejdsmarkedet, eller hvad. Okay?! Jeg har arbejdet som vikar i op mod 4 uger, 37 timer om ugen og alligevel fået skrevet de ansøgninger som de absolut gerne vil have. Så jeg ville sige at jeg bestemt står til rådighed og ikke længere er syg. Ja jeg var sygemeldt fra 17 marts - 31 august pga stress.

Så under alle omstændigheder bliver jeg nødt til at kontakte min bankdame og få hende til at give mig nogle penge til låns... Da jeg desværre ikke stoler på at min gamle chef får taget sig sammen til at give mig mine penge, før det næste hedder en politianmeldelse.

Har søgt på flybiletter på en masse hjemmesider og da jeg har planer om at rejse i december - januar, er priserne lige steget med 3000,- til ca 7000,- for en returbillet, fordi det så er jul og nytår... øv... Men mine planer er at fejre jul, nytår og fødselsdag i Indien. Det kunne teknisk set klares, hvis jeg fløj ned 23 dec og kom hjem 9 jan, men hvis jeg skal udfordre min store flyskræk, kan jeg ligeså godt gøre det ordentligt... For så stort et fjols er jeg, hopper i en aluminiums æske der skal holde sig i luften i 8-10 timer af gangen. Ikke spor skræmmende tanke, nej, nix, overhovedet ikke!!!

Jeg har en masse lister igang - som jeg nu gør bedst... Ting jeg skal nå inden en bestemt dato, såsom: Visa ansøgning med hvad dertil hører: nyligt pasbillede, gebyr på en check, rejseplan, svarkuvert, en dato for hvornår jeg tager afsted og hvornår jeg forlader landet igen.
I min verden kan jeg ikke give dem en præcis dato eller fortælle fra hvilket land jeg rejser fra, for jeg bestiller ingen rejse, før jeg står med mit visa i hånden! Men det skal afsted i morgen, så jeg hurtigst muligt kan få alt det andet af vejen.
Skal finde et hotel hjemmefra hvor jeg gerne vil bo de første par dage - medmindre de giver et virkelig godt tilbud. Det har en Indisk kammerat lovet at hjælpe mig med. Men da jeg i virkeligheden ikke stoler på nogen, tjekker jeg det da hjemmefra selv også.
Penge til at leve for! Ret vigtigt.
Alle mine papirer skannet ind og lagt ind i på en af mine "postkasser", så jeg kan hente dem i tilfælde af tyveri.
Skal have lagt dræn ind i begge ører, så jeg ikke skriger hele vejen - kunne godt få andre til at ville se om jeg kan flyve uden maskine...
Have fat i noget beroligende fra min almindelige læge, altid en spændende udfordring.
Og alt hvad jeg skal have med hjemmefra, pakkelister, huskelister, sproglister, osv osv osv.
Ja jeg ved det godt, jeg er en konrol freak. Men det har jeg jo heller aldrig benægtet ;0)