Ja ja, ved det godt... JEG FLYVER I MORGEN!
Kan vist ikke skjule det for mig selv længere. Det var ret oplagt da jeg tog hjem for at låne en større kuffert fra min mor...
Jeg er i fuld gang med at pakke og og fylder meget mere end jeg lige havde regnet med, i betragtning af at jeg næsten ikke har noget tøj med.
Jeg har pakket to tasker til flyveturen, en "kabine" taske og en lille sort sag som jeg kan have sammen med mig og have de vigtigste ting og papirer i. Med vigtigste ting er bestemt inkluderet min mega bog som jeg fik af mine chefer fra Rabinovich: "Shantaram" der foregår i Mumbai - dengang den hed Bombay... Den er på 853 sider skulle nok kunne holde et par dage. Man ved aldrig hvornår man bliver overfaldet af "Delhi Belly" og alligevel ikke kan noget. Derudover har jeg to af de små flyposer med, hvor jeg har samlet det jeg skal bruge af ørepropper, flyskræk piller, rensecreme, mascara osv... Det flydende i en pose, klar til at tage op og lægge frem, og det andet i den anden. Ja, jeg er meget organiseret... eneste måde at overleve flyveturen på, for mig... I tilfælde af at du ikke har læst det, så kan jeg ikke lide at flyve...
Men ellers er jeg ved at være klar, spændende om jeg bliver mødt i lufthavnen, om hotellet lever op til mine forventninger, om jeg bliver totalt chokeret over larmen, lugten osv. Eller om jeg bare oplever og suger til mig. Jeg håber jo bestemt på det sidste... Og har planer om at arbejde efter det...
Nå, selvom det ville være ret praktisk, så pakker kufferten ikke sig selv. Og jeg SKAL jo lige ud og veje den også, bare så jeg ved om den vejer et ton eller ej.
Får desværre ikke kameraet med alligevel, da opladeren aldrig nåede ud til mig i Åbyhøj... Hvis vi er heldige, så finder jeg et billigt kamera i Mumbai som kan bruges istedet...
No comments:
Post a Comment