Besøg i skoven

Vågnede med en trang til at komme i skoven, og da jeg har flottet mig og købt et månedskort, var der relativ kort mellem tanke og handling...
Jeg var i Moesgård skov med Ann Lina - en kær veninde - sidste weekend. Og der blev jeg mindet om hvor meget jeg egentlig savner at komme ud i naturen.

Jeg kan godt mærke at jeg er vokset op på landet, eller måske er det mere at jeg bare har brug for mere ro end andre? Jeg elsker ihvertfald at komme udenfor byen og finde et sted uden alt for mange mennesker hvor jeg kan genfinde en brøkdel af den ro som jeg engang har haft.

Skoven var lige så dejlig som i sidste weekend. Det blæste og var en smule overskyet så vejret var også med mig. Jeg elsker når det blæser! Kan stadig huske det træ jeg altid kravlede op i når det stormede hjemme. Der var ikke meget bedre end at hænge der og kæmpe for at holde sig fast mens man råbte højt af jubel.

Idag kunne jeg høre vinden suse i trætoppene, og da det er meget store bøgetræer var der ikke meget der nåede ned til mig, men fantastisk var det nu alligevel! Jeg fandt mit yndlingssted inde ved åen, der løber igennem skoven. Der er en træstamme der ligger tværs hen over åen, så man kan bruge den som bro. Jeg bruger den til at sidde på og lytter til hvad åen har at fortælle. Idag var den lidt mere vågen end i weekenden. Den pludrede løs og kunne næsten overdøve vinden i træerne. Jeg tror den var glad for selskabet?

En sølvgrå hejre fløj forbi mig hen over stien, da jeg gik videre gennem skoven, ned mod stranden.
Jeg fik husket hvordan det er at klatre i træer, da jeg kom forbi en gren der hang hen over stien, MÅTTE jeg bare op på den. Tror ikke mine bukser bliver de samme igen, men det var det værd. Jeg sad sidelæns på den, mens jeg kiggede ud over den mark der ligger midt i det hele. Fik en del mærkelige blikke fra forældre med børn, der kom forbi mens jeg sad der. Men jeg tror det mere var fordi børnene også ville prøve.

Bølgerne kunne høres tydeligt ned gennem skoven. Det lød som et kæmpe dyrs åndedræt, og i mit hoved var bølgerne meget store. Så jeg blev lidt skuffet da jeg kom derned og de ikke var mere end en halv meter høje. Men vejret var stadig dejlig overskyet så jeg kunne finde mig et sted i relativ læ og så sidde og bare lytte til bevægelserne omkring mig.

Lavede også lidt tingfinderi mens jeg gik rundt der. Der var jo vikinger på Moesgård i sidste weekend, og jeg tænkte på alle de ting de kunne have tabt, så jeg følte mig kun lidt fjollet da jeg samlede en stump rensdyr skind op. Dog var der en hel teltbadun oppe på marken, pænt pakket sammen og lige ved siden af en pløk - tror der var nogen der havde travlt med at pakke og komme hjem, siden de havde glemt den...
Lod den ligge i tilfælde af at de kom i tanke om den

Gik tilbage gennem skoven og hjalp en lille frø med at komme fra den store mark og over til skyggen ved åen. Bagefter kom jeg til at tænke på om den sad og bandede, for tænk hvis den skulle have været i den anden retning? Eller havde en kaffe aftale og nu ikke kunne finde tilbage?

Nåede bussen 3 timer efter jeg var kommet derud, og kunne allerede i bussen mærke hvordan man tænker og handler anderledes fordi man nu skal ind til byen igen.
Prøvede så også at køre over målstregen i bybus... Der skal åbenbart være cykelløb inde i Århus og bussen skulle gennem dens rute, så vi kørte forbi tribuner, tilskuere, og masser af officielt udseende mennesker.
Besynderligt... Forstår ikke hvad fornøjelsen er ved at se på det? Hvis man blinker på det forkerte tidspunkt så har man forgæves stået i kø i mange timer?!