Rejsen hjem

Sidder ved min mini computer, lille Eve - som Cilje har døbt den.

Mit fly hjem blev med Turkish Airlines istedet for Jet Airways som det først var planen... Men som jeg har skrevet om meget, mistede jeg jo flyturen pga det snekaos der var på vejen ned.

Så efter mange dage på nettet for at komme i forbindelse med mit rejseselskab - og ikke have megen succes med det - fik jeg endelig en flyrejse med Turkish Airlines til omkring 3000 kr med stop i Istanbul. Jeg blev desværre nødt til at korte min rejse af med en dag og rejste hjem Torsdag.

Så jeg skulle rejse natten mellem Onsdag og Torsdag og da de havde skrevet i aviserne at pga terror truslerne mod Indien, skulle man møde 3 timer før afgang for at være sikker på, at komme igennem de mange security områder. Efter at have hængt ud på hotelværelset til kl 1.20 gik vi ned og steg ind i en lettere ramponeret bil, der tilhørte en af tjenerne der tilfældigvis havde fået tjansen at køre mig til lufthavnen. (Jeg gav ham 100 Rs i drikkepenge og fik et stort smil til gengæld)

Lufthavnen i Mumbai er sådan indrettet at hvert flyselskab, har hver deres indgang. Så man skal vise gyldig billet og pas for overhovedet at komme indenfor. Gæster og pårørende kommer ikke indenfor. Så jeg fik Naman til at vente udenfor til jeg tar sikker på at de godkendte min fjollede papirbillet. Tænk hvis de havde afvist den?!

Men nej, det gjorde de ikke og servicen indenfor var uvirkelig. Fra jeg kom igennem nåleøjet, var der nogen til at hjælpe mig videre.

Først skulle min kuffert røngtenfotograferes og forsegles. Så skulle jeg stå i kø til at få et rigtig boardingpas og sende min kuffert afsted. Her måtte jeg takke min skaber for at jeg kan se ret så ynkelig ud, hvis det gælder. Min kuffert vejede 34 kg !!!

Han kiggede bestemt på mig og fortalte at kufferter må højest veje 32 kg stykket og at jeg egentlig skulle have købt en kuffert mere og delt rovet over i to. Han sagde med et sødt smil, at han ville lade mig slippe for denne gang og så skulle jeg bare huske det til en anden gang. Og så blev der skrevet 32 kg på den lille slip der blev sat på kufferten.

Jeg fik også sat en slip på min håndbagage så de kunne se at det var den jeg var kommet med. Så op og stå i kø til security, hvor jeg fik et stempel på både håndbagage og boardingpas. Hele tiden var der uniformeret lufthavnspersonale der viste mig videre, næsten inden jeg nåede at se lost ud. Jeg skulle igennem 3 securitychecks inden jeg var i afgangshallen og kunne se frem til 2 timers ventetid inden min flyafgang.

Jeg brugte tiden vel, jeg gik ind i en  boghandel og købte lidt flere film og to bøger. Fik afvide ved kassen at jeg selv kunne ligne Katrina kaif - en Bollewood stjerne der er meget hvid i huden. Jeg smilede høfligt og grinede indvendigt højt, for jeg ligner bestemt ikke Katrina Kaif! Men meget sjovt at se, hvordan de flirter med en dernede, bare fordi jeg er hvid i huden.

Jeg gik også forbi et massagested og fik en halv times ryg og nakke massage som hjalp rigtig meget på mit præ-flystress. Efter endnu en omgang securitycheck kom vi endelig ombord på flyveren.

Jeg vil sige at jeg har stor respekt for Turkish Airlines, deres service i flyet var superb. Der var individuel skærm til hvert sæde og der var nok mellem 45-60 film at vælge mellem og lige så mange, hvis ikke flere musik og spil filer. hvis man havde lyst - og råd - kunne man gå på internettet.

Jeg kunne ikke sove, selvom jeg nok burde have prøvet mere ihærdigt... Vi ankom til Istanbul lufthavn kl 12 og jeg var efterhånden ret mærkelig i hovedet. Der skal lige lægges 4,5 timer oven i, fra tidsforskellen. Et securitycheck for at komme ind i lufthavnen fra flyet og så ellers lede efter et sted at sidde ned - det er ikke bænke der er flest af, i Istanbul lufthavn...

Gik rundt på må og få mens jeg prøvede at holde mig vågen og fik læst lidt i en af de bøger jeg havde købt i Mumbai lufthavn.

Da det endelig var tid til at gå ud til gaten, var jeg godt smadret og så skulle vi stille op til endnu en omgang security... Jeg var næsten derhenne, da en uniformeret lufthavns medarbejder spurgte om jeg var gravid...? Jeg svarede at nej, jeg var bare fed. Jeg kunne tydeligt høre de overraskede fnis der kom fra de andre i køen bag mig, men var ret ligeglad og kiggede ham bare lige i øjnene. Han verfede mig hurtigt hen til metaldetektoren og jeg kom igennem uden noget. Flyveturen var nogenlunde hurtigt overstået og jeg ankom til Kastrup Lufthavn.

Jeg skulle heldigvis ikke vente alt for længe på min kuffert, og kunne uden besvær gå gennem told osv. Fik købt en pladsbillet og billet til toget hjem og kunne endelig føle at jeg var ordentlig på vej hjem.

Dorthe kom og hentede mig på banegårdspladsen og smed mig i en taxa. Jeg sloges lidt med min kuffert, for at få den op ad trappen til min lejlighed. Faktisk var den blevet så tung at jeg måtte stille den på hvert trin for at få den op. Men jeg var også ret så træt på daværende tidspunkt.

Beundrede min tomme, rene lejlighed og tog et hurtigt bad inden jeg gik i seng.

Jeg havde været vågen i 43 timer...