Tre venner bliver fanget, to unge kvinder og en ung mand.
De bliver brugt i et spil af nogen man ikke ser, bagmændene, bliver de kaldt og alle frygter dem nok til at gøre som de dikterer.
De unge mennesker, plus en mere, bliver sendt ind i en gladiator ring, gennem et stormasket metalnet foroven, som sådan et man havde ude i køkkenet i gamle dage til tørring af krydderurter, det fylder hele loftet, og er den eneste vej ud for dem.
Fire gummireb bliver sat fast i et bredt læderbælte bundet om dem og sidder fast i midten af nettet. Da de får ordren til at løbe, løber de i hver sin retning og vælger det hul i risten/nettet som de vil hoppe ned gennem. De skal lande på 4 tykke pæle, der stikker 10 meter op over jorden.
Nede på jorden står en flok banditter der alle gerne vil overtage gummirebet, da det er måden man kommer væk på.
Så de skal slå banditter ihjel og sikre sig at ingen overtager pælen og derved kan komme op og skære resten af rebene over.
Det eneste de ved om hvordan de kommer ud,er at de skal tilbage igen, op gennem nettet. Og så sker der et eller andet derefter.
De fire unge mennesker lander alle sammen mere eller mindre sikkert på pælene, en af dem vakler og en anden, når lige at få fat om pælen og toppen og kan kravle op igen.
De er ikke mere end lige landet før en fabriks fløjte blæser slaget i gang og banditterne begynder at sværme op af stammerne.
Et enkelt sted er nogle af dem i gang med at bruge økser på pælen og det ser virkelig ud til at de unge mennesker får deres sag for.
De unge mennesker er blevet udstyret med korte sværd, samme størrelse som banditternes.
Problemet bliver at ramme nogle af dem, da banditterne kan gå efter benene og børnene bliver nødt til at bukke sig ned. Den unge mand springer ned fra pælen, bruger sit gummireb, der heldigvis har den rette længde, til at tage afsæt fra jorden og bruger derved sin krop og fremdrift til af verfe banditter ned fra pælene.
Da den ene af pigerne ser ud til at være i problemer, springer han over og hjælper, ved at snuppe hende om livet og flytte hende af vejen, mens banditten bliver sparket i hovedet.
Han får hende til at vikle gummirebet om sit læderbælte et par gange og hun springer ud fra pælen igen, og får så meget afsæt fra jorden, at hun kommer op til nettet og får fat med hænderne, nedefra.
Den anden pige har set dem gøre det og gør det samme, mens den unge mand fjerner nogle flere banditter. Et højt hyl lyder og en splintrende lyd kommer fra pælen, og den fjerde unge mand, der ellers har kæmpet godt for at holde banditter væk, falder ned blandt ventende banditter. Hans stemme forstummer brat, mens de andre tre ser på i forfærdelse.
Den sidste unge mand får taget sig sammen til at foretage det sidste farlige hop. For nu ved banditterne at når han gør det, lander han på jorden og så kan de få fat i ham der. Han når lige akkurat at komme væk, inden de fanger ham.
I slåskampen der gik i gang over det sidste reb, er der nu en vinder, der er i gang med at kravle op af rebet.
De unge mennesker kommer igennem nettet, efter de lige har hjulpet den yngste, der blev såret af banditterne.
Oppe på nettet, bruger den unge mand sværdet til at skære igennem rebene, ved den store knude og hver især vikler deres om sig, til senere brug.
Det sidste reb, når han at skære halvt over inden den ene af pigerne beder ham lade være.
Han ser på hende og nikker. De ser sig omkring og løber så hurtigt de kan over mod den eneste lem der er i væggen.
Rebet, hvor der startede med at være en mand på, får flere og flere, som banditterne opdager at de kommer længere ved samarbejde. Så rebet er levende af menneske kroppe.
Lyden, da det endelig går midt over og de falder ned til gulvet igen, drukner næsten i klapsalver og jubel. Nede på arena gulvet, ligger banditterne i en rodet bunke.
Nogle er næsten okay, andre har brækkede lemmer og nogle er døde.
Et meget højt hyl lyder, en næsten menneskelig lyd, men så høj at den gør ondt i ørerne på banditterne, der tager sig om hovederne og krummer sig sammen.
En faldlem åbnes og et grimt hoved dukker op fra gulvet... Et forhistorisk uhyre der nu slippes løs på de tilbageværende. Den er hurtig, omend ikke så god til vendinger, så den tager hurtigt et par stykker og bider i stykker inden den begynder jagten på de andre.
Da valget nu er at dø eller stå sammen, vælger banditterne at stå så meget sammen, som de nu kan finde ud af. Selvfølgelig er der nogle af dem der spænder ben for de andre, som dyret kommer for tæt på og det er dem eller de andre. Og det virker også, men dyret er et grundigt bæst, og det dræber for sin fornøjelses skyld og ikke pga. sult, så det begynder at tynde kraftigt ud i flokken af banditter.
En af banditterne er klogere end de andre, og han ser den udløser til faldlemmen som er bag dyret. Han får de andre til at tage nogle sårede mænd og smide dem i den modsatte retning og deres forpinte skrig får dyret til at følge efter dem, et instinkt for sårede væsner, der er nemt bytte.
De resterende mænd spæner over til udløseren og får i fællesskab lemmen til at gå op, de fleste når at komme ned igennem. Et par stykker bliver snuppet af dyret, der gerne vil med. Nede i dybet skærer den førende bandit det reb over, der holder faldlemmen og dyrets rasende hyl, da det ser dem forsvinde, stopper brat da lemmen klapper i.
De ser sig omkring og finder så den næsten skjulte lem der fører dem videre.
Der var noget mere med et labyrint system, med rør til at gemme sig i, og åbne steder hvor bæstet kunne få fat i dem, hvis de ikke var hurtige nok.
Der skulle samles nogle bestemte ting sammen, inden de kunne komme videre i ”legen”.
Steder hvor de skulle højt op på bjælker og balancere over med et snappende bæst under dem.
Et bæst der efterhånden, som de blev nødt til at gøre de samme ting flere gange, lærte hvor de ville komme ud næste gang, og derfor ventede på dem.
Lettere irriteret da jeg vågnede, for jeg var lige ved at komme videre til næste niveau.
No comments:
Post a Comment