Lede mig...

Eller...

Jeg blev ringet op af personalet på Fars plejehjem idag. En dame der spurgte om jeg ville køre far til Neurolog i morgen.
Jeg har sovet virkelig dårligt i nat, så jeg kunne slet ikke overskue at skulle ud og "være på" allerede, så jeg sagde nej tak. At jeg desværre ikke kunne, fordi der havde været en meget kort frist fra deres side.
Det havde været meningen at han skulle til neurolog d.10 april, men det havde de lavet om, uden at sige noget til mig, og den dato havde jeg været klar...

Istedet har jeg planer om at besøge ham, når jeg alligevel skal passe hund og bil for mor i weekenden. Så kan han få et besøg af en meget emsig teenage hund der larmer når hun ikke får sin vilje.
Godt hun er skøn, ellers ville man blive skør af hende.

Jeg må desværre indrømme at jeg har dårlig samvittighed over at have sagt nej, men på den anden side så har jeg vel egentlig lov til at have et liv der ikke involverer ham.
Så jeg har besluttet mig for at det var okay, at vælge mig selv, fremfor min far...