Loppemarked

Sidder på min seng, omgivet af bøger.

Desværre er det ikke bøger som jeg lige har købt, men bøger som jeg arbejder på at komme af med.
Jeg har holdt loppemarked for familie, venner og veninder og deres venner.

Det blev ikke helt så stort som jeg havde håbet på, men jeg havde også afholdt mig fra at gøre det så offentligt at der kom fremmede mennesker - selvom min nysgerrige overbo dukkede op.

Så da jeg kunne se at der nok ikke ville komme flere, fandt jeg mit kamera frem og begyndte at tage billeder af alle de bøger jeg vil af med.
Jeg skabte en side inde på Facebook, hvor man skulle kunne lægge ting og sager op, uanset hvem man er. Lad os så se om det virker?!
Mine middelalder bøger smuttede ret hurtigt, men jeg har også fået samlet mig en del gennem de sidste 10 år. Og selvom jeg siger farvel til mange (som næsten er familie) så beholder jeg nu de bedste selv.

Hvorfor er det lige at ting er så stor en del af ens eksistens? Det er mærkeligt ikke?!
Men jeg bliver forbundet med de mange bøger jeg har, de rækker af stof der fylder i min stue, de middelalder kjoler jeg har lavet eller de mange billeder jeg har hængt op i glas og ramme af mine lækre mænd...

Nu har jeg så brug for at der sker noget andet, så jeg har sagt min lejlighed op (panik panik...)
I teorien skulle det være sådan at hvis man sender noget ud i universet, så får man noget tilbage.
Så jeg har sendt "opbrud og ny start" ud og håber på et job i USA i Hollywood (selvfølgelig, ikke?!)

Jeg arbejder på at samle nok penge sammen til at kunne starte forfra, eller ihvertfald kunne betale for mig selv de første tre måneder - hvis det viser sig at jeg skal bevise mit kunnen inden jeg kan få et reelt job...