Monday, 30 April 2012

Battle of the Nations

Sidder og griner af kærlige mænd der krammer hinanden.
Det gælder nok ikke helt som kram - men det ser kærligt ud?

Nogle middelalder venner er taget til Polen, for at deltage i Battle of the Nations, et slags VM i middelalder kamp i fuldrustning.

Det første jeg så, var meget gule kontrollører - hvilket fik mig til at tænke på "Glow-sticks".
"Glow in the dark Knights"?
Skal man også knække dem her på midten for at få dem til at lyse?
For ser du, det ville forklare alle de kram de kæmpende uddeler!
De lægger kælent hovederne sammen og prøver så at smække armene om hinanden
- sværd og skjold kommer i vejen og dem prøver de ihærdigt at komme af med, men de sidder fast og derfor slår de lidt på hinanden i "kramme" forsøget.

Jeg håber at det kommer til at virke mere seriøst senere hen, når det bliver "vores" drenge der skal ind på slagmarken. Men når de kan vinde pga en panserhandske der er gået lidt i et led og ikke fordi de har fået så mange bank at de ikke kan stå op længere - ja så går lidt af glansen af... For mig...

Jeg er sikker på at der er mange der er helt oppe og køre over teknikkerne der bliver lagt i og tidsalderen på rustningen osv...

Mit beklædnings blik fandt straks Rus-bukser og vikinge kjortler... Og officielle damer i jeans.
Om jeg er lidt kritisk? Ja, når de slår det stort op, så skal det helst i min verden være så korrekt som muligt.
Specielt når kravet for deltagelse var, at man har et komplet sæt middelalder tøj.
(Vikinge tøj og middelalder tøj er ikke det samme.)

Men for mig var det heller aldrig kampene det kom an på.
For mig var det stemningen på pladsen - specielt når publikum var gået hjem.
Den fornemmelse af sammenhold, os mod resten af verdenen, plads til de mærkeligere af os, plads til alle...

Og så er det forresten fløjtende ligegyldigt, hvad folk har på af tøj, eller ej...
Bare de har det sjovt.

No comments:

Post a Comment