Godt Nytaar

Saa nytaar i Indien er en lidt tam afaerde, ikke ret mange raketter blev skudt af, og jo der var da mennesker paa gaden men ikke saa mange som jeg forventede...
Larmen var lige saa enorm som saedvanlig, men da jeg sover med oerepropper er det ikke noget stoerre problem.

Jeg tilbragte det meste af nytaarsaften sammen med Naman. Det var heldigt for ham at han var kommet med oel til mig, ellers havde jeg smidt ham ud igen. Han bestilte ikke meget andet end at ligge paa min seng, surmule og forpeste mit vaerelse med roeg. Hver gang jeg beder ham lufte ud, aske i askebaegeret eller bare lade vaere med at ryge. Hoerer han efter meget kort, og forsvinder saa ind i sen selvmedlidende verden igen.

Ham og Niyati havde jo et vaeldigt opgoer paa mit vaerelse, og jeg fandt mig fanget i midten. Ikke et sted jeg ynder at vaere. Saa jeg var glad for, at jeg ikke forstod det hele og derved kunne slippe for at vaelge side. Men hvor er jeg dog glad for at jeg er en del mere moden end dem, taenk hvis jeg ogsaa skulle igennem alt det lort som de smider i hovedet paa hinanden.

Har planer om at bruge min frustration over ham, til at finde mit mod frem. Gaa ind i det rejsebureau ved siden af hotellet og spoerge hvad de kan foreslaa af tours. Det maa vaere muligt at komme lidt vaek herfra uden at skulle bruge en kaempe formue.

I terorien skal vi i almindelig kirke i morgen, og senere ud paa en turist tur til Gateway of India - hvis de altsaa har slaekket lidt paa sikkerheden. For pga de seneste terror trusler har de fleste steder vaeret lukket for de fleste og politi har gjort det ret svaert at komme ind ret mange steder.
Faktisk er der checkpoints mange steder og metal detektorer der tjekker alle der gaar ind og ud af store pladser. Meget betryggende, hvis det ikke lige var fordi at jeg lidt for nemt gik lige forbi en igaar. Uden at der var nogen der protesterede.

Eneste stof jeg har fundet til nu, er i det Mall, vi var i igaar, og det var i Kurta pakninger, mener her at det var til sy selv kurtas, tunikaer, med bukser og toerklaeder. Stoffet er der til det, men man skal selv sy. Det er ogsaa fint med mig, ville bare gerne have mere at vaelge imellem. En desideret stof butik. Har faaet afvide at der ER stofbutikker, men ingen syntes at vide hvor. I en by med 17 mio mennesker, har jeg ikke lyst til at skulle spoerge mig frem. Mor foreslaar at jeg spoerger i receptionen, og det vil jeg proeve naar jeg gaar tilbage til hottellet her snart.

Jeg vil sige at mit primaere maal med turen, var at proeve at leve mellem indere, bare vaere til. Og det har jeg proevet i en saadan grad at jeg nu er ved at faa pip. Saa skal finde paa et andet maal der kan underholde mig en del bedre end det jeg til nu har foretaget mig. Selvom det har givet mig et meget specielt indblik i unge inders verden og deres syn paa ting, saa foeler jeg ogsaa at jeg skal see andet og maaske endda se nogle andre turister saa jeg har nogen at tale med om alt det jeg oplever. For jeg HAR oplevet meget allerede, mest om kulturen og deres aabenbare nysgerrighed, de unge menneskers dobblet liv, den vanvids koersel der sker i gaderne og elendigheden der dukker frem alle steder man kigger.

Vil nu gaa og tale med fyren i receptionen, faa hotel personalet til at sende mad op og vente paa om Naman kommer forbi som lovet.
Til vi skrives igen, Irene