Saa jeg endte med at komme ud og shoppe igaar, da Naman kom forbi omkring kl 14 og spurgte mig hvad jeg gerne ville i dagens anledning. Jeg fik sagt at jeg ville have mig et par nye levi's jeans og vi koerte afsted i en auto rickshaw i en rum tid.
Fandt et godt og meget flot sted som jeg bestemt gerne vil tilbage til igen, det laa i naerheden af Powai lake, eller noget. Meget flotte bygninger, creme farvede og velholdte. Desvaerre var der ikke laengere en Levi's butik der, saa vi koerte et andet sted hen, hvor det tog ret lang tid, da Naman sendte ham i alle mulige retninger. Han talte om at det var hurtigere paa den maade, jeg er ikke sikker paa at han havde ret, men jeg noed turen, for jeg fik set en masse af Mumbais dobbelthed.
Det er ret fasinerende med alle de forskelle der er, fattigdom og righed. Rent og beskidt... Paa en 20 mins tur, kan man naa at se alle forskellene.
Vi kom hen til et andet indkoebscenter hvor de havde en Levi's butik og jeg fik et par bukser med mig ind i proeverummet. Til min store fryd kunne jeg se at jeg er gaaet et nummer ned i stoerrelse...
Desvaerre oedelagde ekspedienten det, ved at fortaelle mig at disse her bukser havde en del mere elastik i stoffet, og derfor skulle man gerne et nummer ned... Pokkers, troede lige...
Men nej, hvordan skulle det vaere muligt at tabe sig her, naar maden smager saa godt og fylder saa meget. Deres portioner for en person, burde vaere for to, og jeg kaemper dagligt for at spise bare halvdelen.
Ekspedienten proevede selvfoelgelig at saelge mig flere par bukser, og jeg har nu proevet skinny ogsaa, men nej, mine ben ser bare fjollede ud i dem, og synsmaessigt ser jeg ud til at vaelte. Bootcut, er stadig mit buksevalg.
Gik ind i en bog butik bagefter og fandt en Dan Brown, da jeg forlaengst er faerdig med den bog jeg havde med mig. Fandt ogsaa en vegetarisk kogebog, med ret mange af de retter i som jeg bedst kan lide hernede, og er faktisk spaendt paa at komme hjem og proeve at lave det selv.
Maaske ender jeg ligefrem med at kunne lave mad?!
Vi endte paa en bar hvor vi ventede paa 5 andre mennesker. Naman havde i dagens anledning bestemt sig for at ham og Niyati godt kunne vaere i lokale sammen, saa hun og Zoya kom, Atit kom ogsaa og var lige saa behagelig som altid. Han kiggede paa de billeder jeg har taget til nu, med mit elendige mobil kamera, og sagde at de faktisk var gode - saa hoeflig er han.
Saa spurgte han og jeg ville se hans, og hev en Blackberry frem med en masse billeder af ham sammen med en masse kendte, selv Salman... Pokkers!
Han har arbejdet for et eller andet selskab der havde med beroemtheder at goere i over et aar og havde faaet et godt forhold til mange af dem. Inden han gik solo og aabnede sin egen restaurant.
En anden fyr kom, og jeg er meget glad for at han stavede sit navn, for det meste lyder som volapyk naar de ogsaa taler hurtigt. Ham her hedder Kavash og har et sikkerhedsfirma med udsmidere osv. Han var en af de unge mennesker der bestemt har taget Bollywoods toejstil til sig. Hans skjorte var aaben helt ned til midt paa brystet...
Efter et stykke tid kom den sidste af selskabet. Han var ret lys i huden, smilede meget og var tydelig vellidt af de fleste. Han hedder Vinnod og viste sig at vaere en beroemthed - ikke at jeg kender noget som helst til hvad han har lavet. Men de andre var ret glade for ham, og jeg maa indroemme at jeg kunne godt lide hans selskab.
I det hele taget er de fleste af Namans venner nogle rare mennesker og for det mest velopdragne og hoeflige, lige som jeg har det bedst med - ja ja, ved det godt, jeg ER meget gammeldags. Men jeg kan godt lide naar folk siger paent goddag, farvel, tak og saa videre...
Det viste sig at Kavash bor i gaa afstand af mit hotel og han tilboed at tage mig med ud at danse i aften sammen med Atit. Haaber at Atit kommer med, for ham stoler jeg lidt mere paa end paa Kavash...
Ja og her gik stroemmen til hele omraadet, saa nu skriver jeg dagen efter, d.9 Januar...
Men altsaa Kavash dukkede op ved mit hotel kl 23.30 paa min foedselsdag og fik receptionen til at ringe op til mig. Jeg har en grum tanke om at han mente jeg var et nemt bytte. Og mine instinkter gik totalt amok og jeg fik sagt til ham at det foerst var d.8 at vi skulle i byen.
Da Naman og Niyati dukkede op dagen efter fik jeg sagt til naman at jeg ikke stoler ret meget paa Kavash og han gav mig ret i at der er noget uldent ved ham. Faktisk gik han saa vidt som at sige at jeg kun skulle tage med i byen, hvis Atit eller han var med. For de to ville sikre sig at jeg kom hjem sikkert. Hmmmm...?!
Da klokken var omkring 21 var jeg lidt vel loren ved det hele, og gik ned i receptionen for at tale med ham der sidder der. Han kunne fortaelle at de som regel ikke tillader at der kommer gaester op paa vaerelserne, og da slet ikke op til en enlig, fremmed, kvinde. For hvis det var en inder der blev udsat for noget, ville de kunne bestikke politiet til at tillade hotellet at fortsaette, men hvis det var mig, saa ville hverken mit land eller Indien lade det ligge og saa ville hotellet have problemer.
Min aftale med dem i receptionen, blev at hvis der kommer nogen efter kl 23 skal de sendes vaek igen. De behoever ikke engang at ringe op til mig. Kun Naman eller familie maa komme i kontakt med mig efter da.
Saa jeg endte med IKKE at komme ud og danse, hvilket er lidt trist, for jeg vil gerne opleve den side af den indiske ungdom ogsaa. Har sagt til Naman at vi skal ud og danse paa naeste fredag eller loerdag, saa jeg har proevet det inden jeg tager hjem igen.
Paa den mere fjollede side... Saa har jeg faaet det rigtige mobilnummer paa Salman Khan og overvejer hvad og om jeg skal skrive til ham. Jeg ved godt at jeg aldrig faar saadan en chance igen, og det ville aerge mig hvis jeg nu kunne moede ham og jeg ikke fik proevet det.
Forslag til hvad jeg skal skrive er meget velkomne!!!
No comments:
Post a Comment