En uge tilbage

Saa jeg har en uge tilbage af mit Indiens eventyr og jeg vil gerne indroemme at jeg ikke har set ret mange turist steder, men jeg har til gengaeld faaet et meget unikt indblik i deres hverdag hernede. Jeg har set alle deres mange farver, baade de triste og de straalende. Jeg er blevet roert ved af tiggende boern og voksne. Jeg har koert i den forkerte vejbane mere end en gang, og her mener jeg ikke kun at de koerer i hoejre side, men ogsaa at de koerer i venstre hvis de mener de skal fremad hurtigere end alle andre.
Jeg har laert at toejle min frygt for transport, min frygt for mennesker og almen uro. Eller ogsaa har jeg laert at leve med det. For jeg er kommet dertil hvor jeg kan sove om natten, uden oerepropper i og uden lyset taendt.

Jeg vaagnede forleden morgen kl 5 ved at den naertliggende moske kaldte til boen og jeg laa halvt sovende og noed det. Det var en meget smuk oplevelse, for ham der gjorde det, havde en meget smuk stemme, istedet for de der skrattende hoejtalere der forvraenger det hele. Nu har jeg paa intet tidspunkt vaeret irriteret over lyden, men paa det tidspunkt var der stille ude paa vejen, ingen biler der dyttede for at komme rundt om de andre, eller forbi folk der gik paa gaden. Saa det eneste jeg kunne hoere var manden der kaldte til boen.

For et par dage siden blev jeg invaderet af Zoya og Niyati, der kom og fortalte mig at vi skulle ud og drikke... (?)
Det var okay med mig, jeg kan sagtens drikke en enkelt oel, om ikke andet, saa for at komme udenfor, men jeg kunne ogsaa undre mig over at de ville drikke paa en almindelig tirsdag.

Inden vi tog afsted, viste Zoya mig hvordan man tager en sari paa. Hun er hoejere end mig og vejer maaske 50 kg. Saa paa hendes krop, saa sarien ganske fantastisk ud.

Der skal vaere en underskoert under, saa man har noget at saette sarien fast i. Den bliver sat fast hele vejen rundt, startende fra hoejre side og over mod venstre. Saa tager man fat i den anden ende af sarien, og laver nogle fine, glatte folder og smider den op over venstre skulder. Fanger resten af sarien, laver folder med venstre haand og ender med at have en masse laeg der folder mod hoejre og ender praecis midt foran. Alt skal ligge praecist, og stramt, og man skal bruge 3-4 naale til at holde det hele paa plads med.

Jeg proevede selv og endte med at se meget sjusket ud - til pigernes store morskab - selvom de insisterede paa at det skam klaedte mig. Jeg er meget spaendt paa om jeg selv kan finde ud af det, eller om jeg faar et hysterisk tilfaelde af at smide rundt med 6 meter stof der bestemt ikke har lyst til at samarbejde naar man selv skal tage sarien paa. De foreslog at man skulle vaere to om det, da det kan vaere lidt svaert. Kan vaere?! Jo tak... Men ogsaa meget underholdende... Har taenkt mig at finde et klip paa youtube og oeve mig...

Vi tog afsted efter det, og koerte et sted hen for at moedes med Naman. Det virkede paa mig som om alle var paa taerne, altsaa der var noget underliggende galt - andet end at Naman og Niyati proever at vaere venner igen, og ikke rigtig lykkedes helt...
Men vi fandt ham, og fandt to auto rickshaws til at koere os - i teorien maa man kun vaere 3 mennesker i en, har dog set hele familier med mange boern i dem ogsaa... Det var meningen at vi skulle foelge efter den, som Naman og Zoya sad i, men vores chauffoer havde et lille vaeddeloeb koerende med sig selv og koerte som doed og helvede. Over i den anden side, indenom, op paa fortorvet, imens han dyttede vredt af alle der havde den fraekhed at koere foran ham, eller proeve at krydse vejen... Saa vi maatte ringe et par gange til Naman, for at faa af vide hvor vi egentlig skulle hen og sige det videre til chauffoeren... Spaendende!

Vi ankom til noget der lignede et industrikvarter. bygningen var med en masse firmaer indeni, og aller bagerst og oeverst, var der en bar der hedder Pop Tate's. Den var vores destination. Vi bestilte en oel til deling, Naman og jeg, og Niyati betilte tequila shots... Der var bestemt noget i vejen, specielt med den hastighed hvormed hun kylede dem ned. Hun blev ved med at bede Naman om at bestille flere, og gik over til vodka da han sagde nej til tequila - for det er jo SAA meget bedre...

Hun endte selvfoelgelig med at blive saa fuld at hun ikke rigtig kunne staa paa egne ben, endsige gaa... Nu er de indiske familier ikke ret begejstret for at deres boern drikker, faktisk saa faar de ikke lov hvis de er en "ordentlig" familie med gode vaerdier. Saa da vi tog derfra igen, koerte vi tre tilbage til mit hotel. Vi fik hende til at drikke en masse vand, noget lime soda med sukker og fik hende til at kaste op. Hun brugte en time paa at kaste op og jeg var meget glad for at Naman insisterede paa at tage sig af hende.

Der var heller ikke ret meget jeg kunne goere, for hun talte paa hindi og ville helst sove. Men Naman blev ved med at holde hende vaagen og haelde paa hende og mit fornemmeste job, var at ringe til Room Service og bestille vand, lime soda osv. De tog afsted omkring kl 19.30. For Niyati skulle vaere hjemme kl 20. Meget spaendt paa om hendes foraeldre opdagede noget, for da hun gik - eller hvad man skal kalde det - var hendes oejne meget roede, og jeg var ikke i tvivl om at hun havde vaeret ude at drikke.

Saa vidt jeg kunne forstaa, saa var problemet at hun har fundet sin mor... En masse af de historier som Naman fortaeller mig om Niyati er ret utrolige. Og han er ogsaa selv i tvivl om hvorvidt han skal tro hende. Men en af dem er at hun blev adopteret da hun var 10 og at hun nu leder efter sine rigtige foraeldre. Det der skulle have slaaet hende ud, var at hun nu har fundet sin mor. Jeg er ikke sikker paa at jeg tror paa den, men mest fordi Naman fortalte at han ikke tror paa den og at hun og Zoya har kendt hinanden siden de gik i 1 klasse. Det skulle aabenbart ikke kunne lade sig goere hvis hun er adopteret... Jeg ved ikke om det holder vand, men det er heller ikke min opgave at holde styr paa. Jeg skal observere og vaere der, hvis hun skulle faa brug for det. Men resten af tiden, jeg er her, vil jeg sige nej til at tage hende med ud at drikke... Det er ikke det, hun har brug for.