Saa jeg blev vaekket kl 6.50 i morges, ved at nogen proevede at komme ind i mit hotelvaerelse, kunne hoere en noegle og at haandtaget blev forsoegt trykket ned...
Da personen blev ved, stod jeg op og gik over til doeren og spurgte hvem det var?! Intet svar, men personen forsoegte igen at aabne doeren, jeg raabte at jeg altsaa ikke delte vaerelse med nogen og hvem helvede det var, stadig intet svar. Personen opgav efter 2-3 minutter og da var jeg endelig vaagen nok til at have taget toej paa og overveje hvad jeg lige skulle goere. Da der havde vaeret stille lidt, aabnede jeg doeren og der var selvfoelgelig ingen derude.
Ringede ned til receptionen og spurgte om de havde sendt nogen op til mig, efter jeg havde skulle forklare at Nej, jeg ville IKKE have sendt nogen op, men at jeg ville vide om DE havde sendt nogen op. Proevede han at fortaelle mig at det sikkert var drengen med aviserne. Men det vidste jeg godt at det ikke var, for han larmer ikke og der kom foerst aviser efter jeg havde lagt paa.
Men jeg var blevet ret forskraekket og det var foerst efter, at jeg kom til at taenke paa hvad jeg kunne bruge som vaaben i tilfaelde af at nogen rent faktisk kommer ind i mit vaerelse. Jeg har en gaffel liggende ovenpaa koeleskabet, men den kommer man ikke langt med, jo det goer ondt at faa den jaget i haanden - bare spoerg Jan - men ville det vaere nok.
Fandt min parfume frem saa nu staar den ogsaa saa den er nem at faa fat i, og jeg VED at den goer ondt at faa i oejnene, for det har jeg engang proevet ved et uheld.
Saa har indtil nu vaeret lettere urolig, og irriteret over at jeg ikke bare aabnede doeren og gav personen et meget hoejt moegfald. Men samtidig kan jeg ikke lade vaere med at huske paa at jeg trods alt er fremmed, enlig og derfor et nemmere bytte, end hvis jeg havde vaeret sammen med en anden.
Det var sikkert en stiv svensker :)
ReplyDelete