Saa jeg er begyndt at finde mig selv til rette hernede, er kommet saa langt at jeg er begyndt at gaa rundt i omraadet omkring hotellet og gaar ind i butikkerne og taler med folk - saa kan man se hvor desperat jeg er efter voksent selskab naar jeg overfalder sagesloese indere i deres butikker og de slet ikke kan slippe vaek. Nej, tror faktisk de syntes det er meget sjovt.
Jeg fandt en stofbutik igaar, han sludrede loes alt i mens han fandt det ene toerklaede frem efter det andet, og endeloese Kurta'er - en kurta er en slags tunika der enten er slidset op i siderne og gaar til knaeerne, eller en lang udgave der gaar ned over knaeene og som naermest er en kjole. De fleste er i farver som kun ser godt ud paa indere men det viste sig at ham her ogsaa havde stof til at lave dem ud af og jeg endte med at koebe til tre. Og et par leggings og to toerklaeder. Han sendte en dreng ind efter en sodavand til mig, gav mig sin stol og sludrede saa med mig i ret lang tid. Om hvor jeg var fra, hvad jeg lavede og imens raabte han ud til de mennesker der kom forbi at han havde en tosset turist som gaest i butikken og de var behoerigt imponeret og kom ogsaa over for at grine med over at jeg havde betalt ham naesten det som han havde bedt om. Ja jeg pruttede, men kun en lille smule, for priserne paa det samme stof, koster meget mere inde i byen og jeg kunne godt lide ideen om at jeg havde reddet hans omsaetning for dagen. Han havde til gengaeld skaffet mig noget fint bomuldsstof.
Gik op til cybercafeen, hvor jeg ikke kom laengere end til halvtaget, foer en af dem der sidder udenfor og syr paa meget gamle symaskiner, kunne fortaelle mig at den var lukket for dagen, pga en daarlig internet forbindelse. Ham jeg talte med, viste sig at vaere skraedder, og jeg spurgte ham om han ville kunne kopiere noget for mig. Han fortalte mig hvor der var endnu en stofbutik og jeg gik tilbage til hotellet med mit bytte inden jeg gik over paa den anden side og tjekkede den anden stofbutik ud.
Dette var en sari butik - ja okay, de havde ogsaa andet, men mest sari stof. Jeg fik fortalt at jeg gerne ville se paa stof og pludselig laa der de smukkeste stykker stof foran mig. FARLIGT!
Jeg endte med at koebe 7 sarier, alle i meget smukke farver og de fleste til at sy af. Gik hjem til hotellet og spredte det hele ud paa min seng mens jeg frydede mig over farverne og moenstrene. Fandt 4 stykker stof frem, mors Polo skjorte og gik ned til skraedderen med det hele. Han tog maal af skjorten mens jeg kiggede paa og valgte tre af stofferne ud - det sidste ville falde forkert hvis det blev syet op i en polo. Og jeg kom derfra med et loefte om at de tre ville vaere faerdige paa mandag og at jeg selvfoelgelig faar resterne af stoffet med mig igen. 450 Rs skal jeg af med for at faa syet 3 polo'er. Meget spaendt paa hvordan resultatet bliver. For hvis det bliver godt, skal jeg have bestilt nogle flere til hende. Og saa ogsaa lige til mig selv, nu jeg er igang.
Men alt i alt, er jeg begyndt at finde roen i mig selv hernede. Det holdt haardt en overgang, men jeg er begyndt at foele mig - om ikke hjemme - saa rimelig tryg. Specielt efter jeg har vaeret saa meget rundt i mit naer omraade. Hvilket er godt, for lille Naman har ikke vaeret paa besoeg siden i forgaars.
Han spurgte mig hvad jeg oensker mig i foedselsdagsgave og jeg svarede Salman Khan... Siden har jeg ikke set ham, saa hvis der en morgen staar noget om Salmans bortfoerelse i aviserne, ved jeg hvem der gjorde det. Nej pjat, han sagde at han ville se om han kunne arrangere et moede, men han var ikke sikker paa at han kunne. For Salman er lidt uberegnelig, og nogen gange vil han gerne stille op til saadan noget og andre gange faar man en saek lort i hovedet...
Men fik ogsaa grint af den bemaerkning over geden sammen med Naman, der kunne fortaelle mig, at den er god nok. Hvis gedens ejere ser at man tager billeder af den, kan man godt risikere at de smider sten efter en. Den er aabenbart ogsaa et helligt dyr hernede - hvorpaa de spiser den... Men jeg kan godt maerke at der er en meget stor forskel i kulturer, og at jeg nogle gange kommer til at traede i spinaten pga min humor, mit frisind, eller mit koen. For selv om kvinder er noget der bliver passet paa, hernede. Gaar der ikke en dag uden at jeg laeser i aviserne at nogen er blevet tortureret af svigerfamilien pga manglende medgift, voldtaget af arbejdsgivere, eller myrdet af den simple grund at deres familie ikke har raad til dem. Skraemmende tanker!
For Salman er lidt uberegnelig, og nogen gange vil han gerne stille op til saadan noget og andre gange faar man en saek lort i hovedet... good!!!! Canada Goose Parka
ReplyDelete