Yay, sightseeing...!

Saa kom vi endelig paa lidt sightseeing...

Startede ud med at jeg blev ringet op af receptionisten der ville hoere om jeg havde bestilt en bil for dagen...? Ikke saa vidt jeg vidste, saa jeg bad ham vente lidt og proevede saa at ringe Naman op fra min hotel telefon - intet held... Saa jeg gik ned i receptionen og fik ham til at forklare mig det, een gang til.
Han grinede undskyldende til mig og fortalte at det var min ven Naman der havde ringet ham op, sagt til ham at han skulle bestille en bil til os, til kl 10 og at jeg skulle betale 1300 Rs for det. Oookay?

Der var ikke ret meget andet at goere end vente paa Naman og saa finde ud af hvad han havde i tankerne. Da han endelig kom var den 10.30 og bilen havde holdt der i over en halv time. Vi hoppede ind og den koerte os ned i byen hvor vi aabenbart skulle i kirke. Gudstjenesten, hvis man kan kalde det, det. Varede i 3 timer!!! Jeg har aldrig vaeret ude for noget lignende, og det meste af tiden sad jeg og taenkte paa den stakkels bil, der meget hellere ville koere rundt med mig i Mumbai end holde paa en varm P-plads.

Grunden til at det tog saa lang tid, var fordi der var en pastor fra South Carolina paa besoeg, saa alle skulle vise hvad de kunne og bagefter skulle han jo ogsaa vise hvordan han bar sig ad. Det var meget som en slags frikirke, hvor alle sang med paa de popsange de mente var salmer. Det var okay, jeg har ikke noget imod at gaa til en pop koncert, mit problem kommer naar de fortaeller mig at verden snart gaar under, men at netop VI der var medlemmer af denne kirke, vil blive sparet. Lidt for meget Jehovas vidner for mig. Men endelig efter tre timer, kunne vi komme ud ogen, hvilket jeg var lykkelig for, for jeg hundefroes! De havde A/C 'en blaesende lige ned paa mig, og der var aerlig talt ikke nok mennesker i rummet til at varme det op. Selvom der var godt fyldt.

Vi koerte en tur i en dejlig varm bil bagefter - den havde staaet i solen.
Vi koerte hen til et eller andet sted, hvor vi skulle springe ud af bilen mens den holdt i et lyskryds. De andre to gik meget hurtigt og jeg taenkte at de nok gerne ville finde et sted at spise, da ingen af os havde faaet morgenmad. Men pludselig stod vi i koe for at komme ind i et Krishna tempel og jeg blev hurtigt verfet ind i dame linien.

Efter en tur gennem metal detektorer og hvad de kalder en "pad down" var vi inde i templets forgaard. De andre to fandt mig hurtigt og vi gik over hvor man tager skoene af. Mine roeg ned i min taske. Ville meget gerne have dem paa igen. Saa over for at vaske haender og hurtigt ind i en koe igen.

Jeg har aldrig vaeret saa hurtigt inde og ude af et tempel foer! Selvom der nok var 2000 mennesker, saa tog det ikke mere end en 20-25 min. Jeg fik hurtigt set en Krishna figur og fik lov til at sige nej tak til dem der gerne ville saelge mig blomster og andet.
Fik ogsaa den udsoegte fornoejelse af at en eller anden skulle pille ved mit haar. Det var en absolut foerste gang. Efter vi var gaaet ud igen, brugte Mangal og Naman lang tid paa at diskutere de restaurenter vi kom forbi, Naman ville have fast food, det ville Mangal ikke. Endelig noget mad, men inden da skulle vi op af en smal stejl stige til 1.sal hvor der ogsaa var borde. God mad. Groen karry et med okra og ananas. Jeg fik naan broed til.

Saa ud og lede efter bilen igen. Den var rigtig god til at gemme sig, faktisk vil jeg sige, at den havde et vist talent for det!

Da vi var inde i bilen igen, koerte vi ned mod havnen for at komme til Gateway of India. Det var en lang tur og jeg fik mulighed for at tage nogle billeder med mit meget daarlige mobil kamera. Nej har stadig ikke fundet et kamera, og det kan snart heller ikke betale sig. Mangal kommenterede ret meget paa mine billeder, mest paa hvor daarlige de var taget, og da jeg sagde at det var et daarligt kamera og svaert ud af en bil, mente han at det bare var mig der var en daarlig fotograf. Det var mig en stor fornoejelse at bede ham om at proeve, og se at han heller ikke kunne.

Jeg havde lige taget et billede af en ged, da han sagde at jeg skulle passe paa med at tage billeder af dem, for hvis de opdagede det, kunne de finde paa at smide sten efter mig. Jeg knaekkede sammen af grin, med billedet af en ged der smed med sten, i hovedet og Mangal blev vist lidt fornaermet over at jeg saadan grinede af de fattige. Jeg kunne slet ikke forklare ham at det var mit mentale billede der fik mig til at grine.

Tror vi er mere forskellige end man lige skulle tro foerst.

Men altsaa kom til at holde i en meget lang koe og vi hoppede igen ud af bilen og gik det sidste stykke ned til Gateway. Der var der endnu engang ret spaeret af for alle. Saa vi igen skulle igennem en masse kontrol, hvor de kiggede ned i taskerne, foerte os gennem endnu en metal detektor - der selvfoelgelig gaar af, for alle har jo metal paa i disse dage. Men kom ind og blev straks overfaldet af en masse "Hawkers" gadesaelgere, der vil saelge hvad som helst, billeder af en selv op mod Gateway, slik, is, plastikbiler, ristede toerrede aerter, osv, osv, osv... Nej jeg faldt ikke for noget af det, men gik paent udenom, og sagde nej tak hver gang de antastede mig. Jeg fik taget et billede af Naman og mig op af Gateway, med min mobil og et par billeder af et helt trae, der var daekket af duer. Sjovt nok, sad der ingen under det?!

De to Taj hoteller er ret flotte og viser kun at inderne faktisk er i stand til at bygge smukke ting, naar de vil.
Man kunne tydeligt se at byen nede ved havnd var meget mere velholdt og velbygget, end den fattige del af Mumbai som jeg bor i. Og det selvom mit hotel faktisk er smukt, og ville vaere fantastisk, hvis der blev gjort mere ud af velligeholdelsen.

Mit badevaerelse er holdt i groen og beige granit, doeren derud har en smuk glasrude med et aetset moenster i og hvis de skiftede den halvraadne traeramme ud, der bestemt ikke holder meget, ville det hjaelpe meget. Men jeg taenker at det ogsaa har meget med vejret at goere. Der er nok ikke mange der har raad til at fjerne skimmel svamp - eller hvad det er, der loeber ned af alle ydre vaegge - hele tiden og det er et meget fugtigt klima. Men har set flere huse hvor jeg gerne ville have penge til at goere dem i stand for, for blandt beton blokkene, og blik skurene, er der nogle faa smukke bygningsvaerker imellem.

Vi gik efter en halv times tid og proevede at finde bilen igen. Naman spurgte mig om jeg havde proevet sukkerroers saft, jeg svarede nej og inden jeg fik tilfoejet at jeg heller ikke havde lyst. Stod han med et glas foran mig. Pokkers, saa blev jeg noedt til at proeve det. Jeg havde mine tvivl om glassets renlighed og ja indholdets... men drak lidt og fandt det alt for soedt. Saa undskyldte mig og sagde at det ikke lige var min smag. Hvilket muligvis var uhoefligt af mig, men jeg havde jo ikke sagt jeg gerne ville have det.

Der ligger hjemloese hunde overalt og de er saa meget en del af mit billede af Indien at jeg undrede mig foerste gang jeg saa en ged der laa og var en meget stor hund. Har ogsaa set en del koer, men flest geder og hunde. Overfor hvor jeg bor, er der en sort hane der spankulerer rundt og loeber ud mellem bilerne paa gaden som en traenet proffessionel. Det ser vildt ud, specielt fordi jeg stadig kigger mig godt for, inden jeg proever noget lignende. Naman har en tendens til at gribe fat i min arm og traekke mig med sig over. Det er dog ikke saerlig noedvendigt laengere. Jeg har godt selv oplevet at de, for det meste, koerer udenom folk. Og ellers stopper de 2 cm fra dem og dytter vildt med hornet.

Fortovene er en helt anden sag. Jeg tror ikke Inderne ved hvad de er der for. De bruger dem ihvertfald ikke, de gaar for det meste ude paa vejen og ser undrende paa mig naar jeg gar derinde.

Har lige opdaget at der sidder et par svenskere bag mig i cafeen, dejligt! Saa er jeg ikke den eneste blonde person i dette omraade. Har faktisk oplevet at nogle unger stillede sig op og tog billeder af mig med deres mobiler. Saa inderne har ikke noget at lade os hoere for, og hvis jeg havde vidst det med stenene, ville jeg muligvis have... nej jeg ville ikke. Som det var nu, lavede jeg ansigter af dem og sendte dem et stort grin inden jeg gik videre.

Jeg tvivler paa at jeg kommer til at se ret meget til Bollywood. Jeg fik afvide af Mangal at naar det nu bliver min foedselsdag, er det mig der skal bestemme hvad jeg vil lave og ikke Naman. Saa jeg sagde prompte at saa ville jeg hilse paa Salman. De griner meget over at jeg godt kan lide ham, men jeg tror det er mere fordi jeg er fremmed, for de er ogsaa selv ret begejstrede for ham. Mangal har indroemmet at han desuden er vild med Katrina Kaif, og vi har meget hurtig aftalt at han faar hende og saa faar jeg Salman. Men om den holder i virkeligheden - tvivler. Har forresten tiltusket mig Salmans mobilnummer, men ved ikke om jeg kan faa mig selv til at bruge det. Han jeg har det fra, ville nok faa en del problemer naar det viste sig at det var ham jeg havde snubbet det fra. Jep, jeg opdagede det da jeg skulle tjekke noget for ham paa hans mobil. Ikke hans navn, men en foeselsdags hilsen... Der passede meget fint paa den dato der er Salmans.

Fnis! Hvor besynderlig et afsnit er dette her lige. Og hvor mange har faaet noget ud af den, eller rettere det ud af den som det var meningen.

Ja ja I ved jo godt alle sammen at jeg ER lettere besynderlig. Lige nu overvejer jeg hvordan jeg bedst kan tage kontakt til hende der sidder bag mig og skriver loes ogsaa. Tror jeg vil vente i naerheden til hun er faerdig og saa spoerge hende hvor de bor henne. Kunne vaere sjovt hvis de er i naerheden og jeg kunne joine dem lidt...?